Bogforside_med_tegning_af _Simon_Vanggaard_ der_spiser_hotdog

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
00 Kr
Lokalitet
Multisalen
Target
For alle
Foredrag & debat

AFLYST: Rockstjerne eller Statsminister: Simon Vanggaard

27.01.21
Politiker og iværksætter Simon Vanggaard i aftenens foredrag en ærlig skildring af et ungt menneskes liv og opvækst, krydret med musikalske indslag og billeder.

I november 2020 udkom Simons bog:  Rockstjerne eller Statsminister? En fortælling om at blive til noget, men ikke til nogen.

Bogen danner grundlag for foredraget. Det er både fortællingen om, hvad Simon Vanggaard er blevet til, men også om om mennesket bag. Om de kampe og udfordringer det har givet at vokse op på heden, hvor følelser er noget man flygter fra.

Foredraget kommer bl.a. ind over emnerne: Karrierevalg, familieliv, sorg, terapi, livet som politiker, social arv og opvækst på heden.

 

Simon Vanggaard om foredraget:

Da jeg var syv år gammel sagde jeg til min mor:

Mor når jeg bliver stor, så vil jeg enten være Rockstjerne, eller Statsminister!

Siden den dag har jeg arbejdet målrettet med musik og politik.
Jeg har brugt det meste af mit liv på at stræbe efter at udrette, og blive til noget. Ikke på at blive til nogen, eller være tilfreds og til stede i nuet.

Jeg har lært at løbe fra mine følelser, og tilpasse mig mine omgivelser. Det har bragt mig langt i karrieren, men det har givet mig et handicap.

En dag blev jeg indhentet af sorg, kærlighed, og forældreskab. Jeg havde gjort mig stresset, og kunne ikke løbe fra det længere, og derfor måtte jeg søge hjælp til at lære det jeg ikke havde lært. At mærke efter, og tale om mine følelser.

Det er min historie, og den er jeg klar til at fortælle nu, til inspiration for andre.