jette_baekgaard_med_maleri

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
00 Kr
Bibliotek
Lokalitet
udstillingslokalet
Target
For alle
Udstilling

Billedkunstner Jette Bækgaartd udstiller

14.06.21 - 06.08.21
”De dansende Træer” er titlen på denne spændende udstilling i Ikast-Brande bibliotek fra 8. juni til 6. august 2021 med billedkunstneren Jette Bækgaard. Udstillingen kan ses hver dag i bibliotekets åbningstid / entréen er fri.

Mange mennesker har igennem det sidste år oplevet nærhedens betydning i alle den former – og naturen har pludselig for mange indtaget en plads og skabt en kontakt, som ikke er oplevet så stærk før coronatidens pres på sindet. 
Træer begynder pludselig at tale og måske at danse, blomster forløser følelser,  man ikke vidste var så tætte og stærke, og vandringen i skov og have bliver pludselig både overraskende, spændende og måske befriende på en helt anden måde end før.

Billedkunstneren Jette Bækgaard: 
”Det at opleve naturen og  nærheden  i alle dens former har udviklet sig til en stærk og underliggende kraft i min kunst. I denne udstilling på Ikast-Brande  bibliotek viser jeg en række værker inspireret af mine oplevelser i naturen omkring bl.a. Bølling Sø. På min vej gennem skovene kan jeg pludselig opleve at være i fængsel med mørke bare stammer omkring mig som et gitter fx i værket ”Maquis” for derefter at blive slynget ind imellem troldene i værket ”Troldeskoven” og så ende blandt de livlige træer i værket ”Dansende træer” og opleve glæden derfra som en forløsning sammen med fordybelsen i blomsternes form og farvepragt. 

Malerteknisk kan man kalde mine malerier for ”flademalerier, idet motivet opstår ved at farverne er pålagt i små og store flader. Farverne, farvesammensætningen og farveperspektivet skaber dybde og nærhed.

Udstillingen ”De dansende træer” er en oplevelse værd!

tekst: Erik Laugesen Kristensen

 

 

Materialer