Nyhed

Klimatopmøde: Her er bøgerne til dig, der ikke orker mere

Klimaforandringerne er måske den største udfordring, menneskeheden har stået overfor, og alligevel kan det være svært at engagere sig. Måske kan disse bøger hjælpe.

Af biblioteket

Foto: Wanyi Jee, CC BY-SA 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0, via Wikimedia Commons

Der er skrevet utrolig mange bøger om klimaforandringer. Det er ikke mærkeligt i betragtning af problemets størrelse. Det mærkelige er måske, at mange af disse bøger lever et meget stille liv på bibliotekets hylder. Det er nogle gange, som om klimakrisen ikke rigtig sælger.

Bøger om klimakrisen

Her får du en liste over bøger – både faglitteratur og skønlitteratur – som har relation til klimakrisen, men som enten har en unik vinkel, er ekstremt velskrevne, virkelig spændende eller giver håb.

Hvis du under klimatopmødet i Brasilien bliver træt af at høre om, hvordan verdens ledere endnu engang kommer med utilstrækkelige løfter og ikke lever op til deres ansvar, så sluk for fjernsynet og fordyb dig i stedet i en af disse bøger.