Nyhed

Har du set Ikast fra toppen?

Ellers har du chancen nu, sammen med venner og familie. Der er fri entré i Ikast Vandtårn til sommer. lørdage mellem kl. 13-16. Første åbningsdag er Lørdag 29. juni / Lørdag 6. juli / Lørdag 13. juli / Lørdag 20. juli Lørdag 27. juli / Lørdag 3. august

Af Sidsel

I Ikast Vandtårn kan gæster bl.a. se den nye udstilling, som i fotos fortæller om Bredgade/Strøget i Ikast gennem tiderne.

Medbragt  kaffe, må gerne nydes i glaskuplen på toppen eller ved borde i tårnet.

Vandtårnet har også en ajourført udstilling om vand med mange interessante genstande. 

BEMÆRK: vandtårnet har mange trapper – og ingen elevator. 

Ikast Vandtårn er tegnet af G.R. Øllgaard. Det blev opført i 1948, er 20,5 m højt og rummede 150 kbm. vand.

Det er opført i røde mursten i en enkel, funktionel form og med vertikale bånd af mursten til at understrege bygningens højde.

Tårnet blev taget ud af drift i 1987 og i 1989 indviet til offentligt udsigtstårn og museum. Tårnet bruges foruden som udsigtstårn også til rappelling.

 

Vandtårnet er ejet af Ikast Vandforsyning., der stiller det til rådighed for de frivillige, som sammen med Ikast Lokalhistoriske Arkiv driver Ikast Vandtårn som besøgs- og udstillingstårn.