Ordspilopper

Kickstart dit barns sprog i dagligdagen- download idekataloget Ordspilopper

Mangler du inspiration og vejledning til sproglege der udvikler dit barns sprog? Idekataloget Ordspilopper giver dig 10 sjove lege, gode råd og ideer til hvordan I sammen kickstarter dit barns sprog.

Idekataloget Ordspilopper er resultatet af erfaringer fra projektet ”Familiesprog for de 3-5-årige” som er afviklet i samskabelse med lokale familier på Køge-, Gentofte og Stevns Bibliotekerne. Projektet er udviklet med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Projekt Familiesprog har haft fokus på at udvikle en række anbefalinger og værktøjer, der støtter op om børns sprog i deres hverdag og hjemmemiljø.

Med vægt på leg og meddeltagelse, er der i samskabelse med de medvirkende familier, afprøvet forskellige lege og aktiviteter, hvoraf de bedste er samlet i idekataloget.

Oprindeligt skrevet af Køge Bibliotekerne.