Få besøg fra Ikast-Brande Bibliotek
Bibliotekaren kommer gerne ud til et arrangement i jeres forening.
Vi kan bl.a. give introduktion til:
1. Kommunens hjemmeside; ikast-brande.dk og borger.dk
Ved gennemgangen af disse sider demonstreres de forskellige muligheder for selvbetjening ved brug af NemID o.a.
2. Din sundhed på nettet; sundhed.dk
Her gennemgås mulighederne på sundhed.dk, hvor der findes information både om sundhed og sygdomme.
Du bliver også introduceret til den personlige del af sundhed.dk, som er tilgængelig ved brug af NemID. Her er det bl.a. muligt at se en oversigt over dine lægekonsultationer og dine medicinoplysninger.
3. Planlæg din rejse på nettet
Ud at rejse? Lav det meste af planlægningen på nettet hjemmefra.
Se hvordan du laver Ruteplanlægning, billetbestillinger o.m.a
4. Lær at bruge Ikast-Brande Biblioteks hjemmeside og bibliotek.dk
som er indgangen til alt, hvad der findes på de danske biblioteker.
5. Tips og tricks til, hvordan du får mest muligt ud af bibliotekets digitale tilbud
Netlydbøger, e-bøger, Filmstriben... med f.eks. din smartphone eller tablet.
6. Forfatterintroduktioner til læsekredse
Kig forbi biblioteket og bestil tid, eller send en mail til:
ikastbibliotek@ikast-brande.dk
eller
brandebibliotek@ikast-brande.dk