Ikast Bibliotek 1931 - 2006

"Den første Begyndelse til Ikast Biblioteksforening gjordes på Ikast Haandværker- og Borgerforenings Generalforsamling den 5. Februar 1930, hvor Formanden Bødkermester Axel Jensen efter Opfordring fra Bernhard Larsen fremkom med forslag om Oprettelse af en Bogsamling for Ikast By og Sogn. Forslaget blev ikke mødt med særlig Begejstring, men samlede dog ved Afstemning Flertal for at nedsætte et Udvalg til at undersøge Forholdene. Udvalget kom til at bestå af Lærer Ditlev Andersen, Magnus Petersen og Bernhard Larsen."
Sådan kan man læse i Ikast Biblioteks første protokol, hvor senere bibliotekar Bernhard Larsen meget omhyggeligt har skrevet historien. Udvalget tog på besøg i Herning for at se, hvordan man havde indrettet et bibliotek der.

Oprettelse
Omkring år 1900 blev der oprettet folkebiblioteker i næsten alle danske byer.
I Ikast skete det forholdsvis sent, i 1931. På den tid boede der 1600 mennesker i byen og 4000 i hele kommunen.
En kommune havde pligt til at støtte et folkebiblioteks drift, når en kreds af borgere oprettede en biblioteksforening.
Den 12. januar 1931 stiftedes så foreningen, der skulle oprette biblioteket i byen.
Til bestyrelsen valgte man lærer Ditlev Andersen som formand, fabrikant Jens Lysholt som kasserer og kommis i Brugsen Bernhard Larsen som sekretær. Desuden valgtes apoteker Jørgen Madsen og gårdejer Martin Birk.
I vedtægterne kan man i § 1 læse, at "Ikast Biblioteksforening har til Formaal at oprette og vedligeholde en Folkebogsamling i Ikast. Folkebogsamlingen skal tjene til at hjælpe Befolkningen til Underretning og Oplysning, også på rent faglige Omraader, ved Siden af at yde god underholdende Læsning".

Bibliotek på seks forskellige adresser
1931
Foreningens initiativ lykkedes så godt, at et bibliotek kunne åbne allerede tirsdag den 3. februar på adressen Strøget 35. Efter få dage var næsten alle bøger udlånt! Formanden for bestyrelsen, Ditlev Andersen, passede biblioteket midlertidigt.
Det første år gav Ikast kommune 200 kr. til driften, det samme beløb indkom fra Håndværker- og Borgerforeningen, mens Ikast Handels- og Landbrugsbank gav 50 kr. og Ikast Brugsforening 25 kr. Private gav 50 kr. til formålet. Hertil kom kontingenterne fra biblioteksforeningens medlemmer på 362 kr.
I det andet regnskabsår kom der også efter biblioteksloven et tilskud fra staten.
1. juni flyttede biblioteket til Strøget 11 sammen med Sygekassens kontor. Protokollen fortæller, at "efter Forslag af Formanden lærer Andersen valgtes Bernhard Larsen fra 1. juni 1931 til Bibliotekar, idet han siden Biblioteksforeningens Oprettelse var blevet ansat som Kasserer for Sygekassen og som Følge deraf havde eget Lokale til Raadighed. Hans Løn blev fastsat til 25 Kr. pr. Maaned, for hvilken betaling han skulle tillægge Lokale, Lys og Varme samt passe Udlaanet".
24. september samme år flyttede man igen, til Strøget 71 over for jernbanestationen.

I 1935 byggede Ikast Sogneråd et rådhus på Kirkegade, den bygning som i dag er politistation (I 2014 Bank). Her på rådhusets 1. sal fik biblioteket nu mere permanente lokaler. Sygekassen fik også kontor i bygningen, og her var det igen praktisk, at lederen af begge dele fortsat var Bernhard Larsen.

I 1940 kom der biblioteksfilialer på skolerne i Faurholt og Bakkehuset

I 1948 flyttede biblioteket til villaen "Bakkehuset" på Strøget 47.
I 1956 blev det udvidet med den tilbygning, som i dag indeholder kulturhuset "Bakkehuset".

I 1964 vedtog Folketinget en ny bibliotekslov, der blandt andet betød, at der skulle være et folkebibliotek i alle kommuner,
og det skulle være kommunens opgave at drive det. Sådan var det i forvejen mange steder, men der var også mange foreningsdrevne biblioteker som i Ikast, hvor biblioteksforeningen med sin bestyrelse ledede og drev biblioteket. Økonomisk var de foreningsdrevne bibliotekers drift dog i forvejen baseret på midler fra kommunen, amtet og staten.  Fra den 1. april 1965 overtog kommunen Ikast Bibliotek, og biblioteksforeningen blev nedlagt.

I 1970erne var biblioteket igen blevet for lille til en voksende befolkning og en voksende materialesamling. Der blev lavet planer for et nyt bibliotek i Frisenborgparken eller i det gamle rådhus i Kirkegade, som så skulle bygges ud mod vest. Den endelige plan blev vedtaget, da Volmer Linds fabrik på hjørnet af Jens Holdgaards Vej og Grønnegade flyttede til Rømersvej og fabrikanten solgte bygningerne til kommunen, som satte dem i stand til bibliotek i 1981.
Borgmester Thomas Poulsen deltog aktivt i planlægningen. Farveindretningen blev valgt efter nogle af de farver, som maleren Per Arnoldi ofte anvender. Måske er det disse farver, der fik en senere borgmester til på et offentligt møde at betegne biblioteket som en 70´er-bule?!
Men brugerne kan godt lide stedet, og placeringen er central ved Strøget, og med gode parkeringsforhold.
Her ligger biblioteket stadig i naboskab med "Bakkehuset", den kommende biograf ud mod Strøget, og det grønne område, hvor der holdes børnekarneval og koncerter. Tilsammen skal området kaldes "Kulturtorvet".

Up to date
Biblioteket er et af landets mest moderne.
I 1931 var der kun bøger på biblioteket. Siden er samlingerne udvidet med aviser, tidsskrifter, lydbøger, cd´er, dvd´er, m.m., ja alle eksisterende medier, som man samlet kan kalde et mediatek. 
Bibliotekets pc'ere blev i 2005 brugt af borgerne 8344 gange. 
Biblioteket var blandt de første i landet med automater, hvor publikum selv kan foretage udlån og aflevering.
I 2005 var 62 % af udlånet selvbetjent og 82 % af afleveringerne.
Biblioteket deltager i BiblioteksVagten, Forbruger Infopunkt, Litteratursiden, redigering af Lydavisen og Bogen Kommer service for gangbesværede, i samarbejde med Projekthuset.
Biblioteket er sekretariat for Kulturelt Samråd, som er en paraplyforening for alle kommunens foreninger.
Biblioteket har filialer i Engesvang og Bording, og de lokalhistoriske arkiver er indrettet på bibliotekerne. Det giver arkiverne en god åbningstid sammen med biblioteket. Arkiverne lægger billeder ind på danskebilleder.dk.

Alt i alt er biblioteket byens mest brugte kultursted med over 135.000 besøgende om året. Hertil kommer mange besøg på bibliotekets hjemmeside, hvor bibliotekarerne har lagt vejledninger ud for blandt andet studerendes videre søgning på nettet
og i andre bibliotekers bogbestand på bibliotek.dk.
Hertil skal føjes et stort antal besøg i bibliotekets mødelokaler på 1. sal, hvor der hvert år afholdes over 500 offentlige møder, foredrag m.m., arrangeret af byens kulturelle foreninger og andre.
Bibliotekets voksenafdeling arrangerer også møder i lokalerne, mens børnebiblioteket afholder en lang række børneteaterforestillinger, filmforevisninger m.m. her.
Ikast slægts- og lokalhistoriske Forening, der er en støtteforening for Lokalhistorisk Arkiv, afholder også sine møder her, i de meget velegnede lokaler.
På 1. sal er der også et meget lyst og velegnet lokale til kunstudstillinger og andre udstillinger.

Tre ledere på 75 år
Sygekassekasserer Bernhard Larsen var med fra bibliotekets start som overbibliotekar og han fungerede sådan i hele 35 år. V
ed siden af det egentlige biblioteksarbejde var han en ihærdig slægts- og lokalhistoriker. Sammen med sin bror Elvig Larsen skrev han "Hagelskjær-slægterne", i 1944, og i 1967 udgav Ikast Sogneråd hans store bog "Ikast Sogn". Bogen har et omfang og en detaljerigdom, som det er svært at finde mage til for andre sogne i landet. Her er især gårdhistorie og personalhistorie fra flere århundreder. Desværre er der en del fejl i bogen, men når man ved det på forhånd, så kan man bruge bogen som en meget nyttig indgang til mange emner.
Bernhard Larsen blev i 1966 afløst af Jens Jørgen Olrik, der var overbibliotekar indtil 1995, hvor jobbet blev overtaget af nuværende leder, Martin Lundsgaard-Leth.

Ikast-Brande Bibliotek
Ved kommunalreformen, som træder i kraft 1. januar 2007, bliver Ikast Bibliotek lagt sammen med bibliotekerne i Brande og Nørre Snede kommuner til ét biblioteksvæsen. I Brande Kommune er der kun ét bibliotek, i Brande by, mens der i Nørre-Snede kommune er bibliotek i Nørre-Snede by og i Ejstrupholm.

75 års fødselsdagen
Ikast Biblioteks 75 års fødselsdag blev fejret lørdag den 4. februar 2006 med historisk udstilling, festtaler, lokalhistorisk konkurrence og kunstudstilling. Over 500 gæster mødte frem på dagen og gav dermed udtryk for, at biblioteket stadig er et aktiv, når man er borger i Ikast.
På trods af store forandringer i medielandskabet med mange fjernsynskanaler, internet, gratisaviser m.m., så bruges biblioteket flittigt.  Bøger er ikke uddød som medie, de udkommer i stort tal hvert år.

I 1931 var bibliotekarens vejledning begrænset til bøgerne. I dag udføres meget informationssøgning som en søgning, hvor man krydser sig frem mellem de trykte medier og internettet, og mange borgere bruger bibliotekarerne som guide ind i det internet, hvor der er stadig flere muligheder, men også stadig flere uoverskueligheder. Her gør faglig ekspertise nytte. Bibliotekarerne har en allround viden og en erfaring med internettet, som gør dem til informationsspecialister.