Kim anbefaler

Grydeklar og Den klamme liste og andre historier

Grydeklar

En forrygende højtlæsningsbog med en bunke gakkede, bizarre og platte historier,  der giver både børn og voksne gode grin og lidt at tænke over. Her er historier af tidens populære forfattere; Kim Fupz Aakeson, Maren Uthaug, Thomas Brunstrøm, Anne-Marie Donslund o.a.
Læs om Hvordan er det at være barn med verdens største numse? eller  Hvordan det er at have verdens slemmeste barn? eller være det barn der får  besøg af statsministeren, der bare gerne vil have en fridag? eller  de forældre der er belemret med  verdens kedeligste dreng? Dette og meget mere findes i  oplæsningsbogen "Grydeklar", som er for børn fra 6 år.

Den klamme liste og andre historier af Morten Ramsland

En styg, sjov og tankevækkende samling af historier med temaer som alle børn kan forholde sig til.  
Sigurd er bange for, at han er ved at blive tyk og måske blive den mindst populære i klassen. Hugo bliver besat af at spille computer, så han ikke kan tænke på andet nat og dag , men så må hans forældre handle. Agnes finder to billeder af døde mennesker, er det nogen hendes far har slået ihjel eller?  Lauge kan ikke lade være med at tage andres ting, og når hans familie savner deres penge eller slik, prøvet at bilde dem ind, at han hører en usynlig tyv liste rundt i huset hver nat. Historier for 9-12-årige