Sommerminder-konkurrence

Del dine sommerminder med os på Instagram (du behøves ingen Instagram konto) med et foto og et lille digt. Du kan evt. tage udgangspunkt i et haiku digt, men du må gøre ligesom du vil, dog må digtet kun fylde 3-5 linjer.

Kender du ikke Haiku, får du en kort beskrivelse her:

Haiku-digtningen opstod i 1600-tallet i Japan. Den mest kendte digter var Matsuo Basho. Haikudigte beskriver dybe stemninger med få ord og beskriver lyde, syn eller følelser på en simpel måde.
I Danmark blev de udbredt i 1963, da forfatter Hans-Jørgen Nielsen oversatte og gendigtede 150 digte fra engelsk, fransk og tysk).

Haiku består af 4 regler

  • Det består af 17 stavelser fordelt på tre linjer med 5 - 7 - 5 stavelser
  • Indeholder en reference til naturen
  • Henviser til en begivenhed eller oplevelse
  • Det skrives i nutid

Du behøver ikke følger reglerne fuldstændigt, det gør de kendte digtere heller ikke fx:

Teishitsu:
Blomstrende træer   5
På Yoshinos bakker   6
Målløs beundring    5

Basho:
En hel familie
Hvidhårede med stokke
På kirkegården
Dette indeholder ikke nogen reference til natur, men udfra forståelsen af, at ikke kun individer og familier skal dø, men alle ting dør, kobles man til naturen.

Konkurrencen

Konkurrencen er for all der har lyst til at være med. Send dit digt (max 3-5 korte linjer) og dit foto i jpeg/jpg til: ikastbibliotek@ikast-brande.dk.
Kvadratisk 1:1 foretrækkes gerne 1080 x 1080 pixel, men vandret 1080 x 566 pixel eller lodret 1080 x 1350 pixel er også ok. Alle formater gerne ca. minimum 1 MB størrelse.
Bidragene lægges løbende på Ikast Brande Biblioteks Instagram konto. Der trækkes en vinder hver gang, vi har bidrag fra 10 forskellige deltagere. Du må gerne indsende flere bidrag. Jo flere bidrag, jo flere chancer har du for at vinde.

Konkurrencen løber fra 02. juli 2020 til 16. august 2020. Præmie: frit valg mellem gavekort til Brande City, Vores Ikast eller Nordiske Film Biografer til en værdi af 300.-.