Vi anbefaler// Den tabte generation: 1920’erne i litteraturen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
27.01.21
For hundrede år siden, trådte stærke litterære stemmer på scenen.

For hundrede år siden blomstrede en bølge af (især) amerikanske forfattere, der efter den første verdens krig og den spanske syg fik skrevet sig ind i tidernes ånd, præget af håb, fester, glæde og voksende skygger.

Ernest Hemingway er måske den vi husker bedst fra det festlige Paris denne gang: læs især ”Solen går sin gang”. Ellers kan du sagtens få en fantastisk smagsprøve på Hemingways legendarisk ”tørre” prosa (han lader læseren fylde hullerne i fortællingen) med en novelle.

Francis Scott Fitzgerald, især kendt for sit tumultariske liv, har med ”Den Store Gatsby” beskrevet de fester og den entusiasme, der ramte verden efter den første verdens krig og den spanske syge var overstået. Men samtidigt er mange værker fra denne gang også melankolske. Udover Gatsby kan du også låne forfatterens første roman ”På denne side af Paradis”.

Som Hemingway havde mange engelsksprogede forfattere og kunstnere fundet Paris som et godt sted at være. Det gælder for eksempel irske James Joyce, hvis ”Ulysses” kunne være dit nytårsfortsæt, hvis man skulle vælge EN moppedrenge at læse i 2021. Men fred være med det, vi har også to korte bøger på hylden: ”Dublinfolk” og ”Portræt af kunstneren som en ung mand”.

Der var også digtere blandt alle forfattere og Thomas Stearns Eliot var helt klart den meste begavet af alle med smukke og kraftige formuleringer, som du kan finde i samlingen ”Ødemarken”.
Flere forfattere fra denne ”tabte generation” kan du læse bøger af ved at bestille materialer på bibliotek.dk.
John Dos Passos (linket åbnes i et nyt vindue)
Dorothy Parker (linket åbnes i et nyt vindue)
Ezra Pound (linket åbnes i et nyt vindue)

Herhjemme kan (dog i 30’erne) nævnes Knud Sønderby, især med den stemningsfulde ”Midt i en jazztid”, som også kan varmt anbefales.
Det er nemt at runde af med et par anbefalinger til: hvad med at se ”Den Store Gatsby”? Vi har begge filmatiseringer på hylden som dvd’er.
Mangler du inspiration eller er du i tvivl om hvordan du bestiller materialer, så kontakt os og få hjælp til det.

God læselyst!
Skrevet af Benoit

 

Materialer