Åbent Bibliotek

Selvbetjent åbningstid

Ikast, Brande og Nørre Snede Bibliotek har ud over den betjente åbningstid en selvbetjent åbningstid alle ugens dage.
 

Bording Bibliotek, Ejstrupholm Bibliotek og Engesvang Bibliotek er åbne biblioteker uden en betjent åbningstid, men med mulighed for, fra bibliotekerne via gratis telefonforbindelse, at kontakte enten Ikast Bibliotek eller Brande Bibliotek i disse bibliotekers betjente åbningstid.

Se åbningstiderne under oplysningerne om de enkelte biblioteker - her
Under menupunktet Åbent Bibliotek under hvert bibliotek, kan du læse om de specielle forhold, der gør sig gældende for netop din afdeling af Ikast-Brande Bibliotek.

Åbent Bibliotek
Det åbne bibliotek er ubetjent, så du skal selv lukke dig ind.

Hvem kan få adgang til det åbne bibliotek?
For at få adgang til biblioteket skal du være registreret som bruger på kommunens biblioteker og have en pinkode.
Alle har adgang til det åbne bibliotek ved brug af lånerkort og dertil knyttede pinkode. Du kan indmelde dig online(se menupunktet Sådan gør du -  Ny bruger, nederst på siden).
Husk at lånerkortet kun gælder som adgang til biblioteket for dig personligt. Hvis du følges med et familiemedlem, må du - under ansvar - gerne lukke vedkommende med ind.
Benyttelse af det åbne bibliotek sker på eget ansvar.

Hvordan kommer jeg ind?
I den ubetjente åbningstid kan du lukke dig ind på biblioteket via adgangskontrollen, der sidder ved indgangen til biblioteket.
Med sundhedskort/lånerkort samt din pinkode låser du dig selv ind.

Ved yderdøren er der en scanner, hvor dit lånerkort skal aflæses. Herefter åbner yderdøren.
Ved døren til biblioteket der en stander med et kontrolpanel med en slids, hvor kortet sættes ind og et tastatur hvor du taster din pinkode.
Når det er sket, låses døren op. Biblioteket er nu tilgængeligt for dig, og du kan benytte faciliteterne.

Hvilke muligheder har jeg på det åbne bibliotek?
Du kan bruge næsten alle bibliotekets tilbud, f.eks. aflevere, låne, hente reserverede materialer...benytte pc’er og internet.

Aflevering og lån
Når du afleverer og låner ved selvbetjeningsautomaten, er det vigtigt, at du følger instrukserne på skærmen omhyggeligt og tjekker at alt bliver rigtigt afleveret og lånt.
Ved siden af automaterne er der indkast og/eller hylder til de materialer, du afleverer. Automaten fortæller dig hvor du skal anbringe det enkelte materiale.

Gebyrer
Hvis du afleverer for sent vil der være et gebyr. Det vil automatisk blive overført til senere betaling. Du kan vælge at betale dit gebyr online, eller betale på et bibliotek med betjent åbningstid.

Registrering og videoovervågning
Alle, der benytter biblioteket i den selvbetjente åbningstid, bliver registreret via indlogningen ved indgangsdøren. Der er desuden videoovervågning i lokalerne for at sikre, at der ikke sker noget uhensigtsmæssigt.
Cpr-nummer og billeder fra TV-overvågningen bliver gemt og bliver behandlet efter gældende lov. Optagelserne vil kun blive benyttet i forbindelse med lovovertrædelser eller uhensigtsmæssig opførsel.

Biblioteket er dit og mit
Biblioteket er fælles ejendom. Pas derfor godt på dit lokale bibliotek, så flest mulige borgere kan få glæde af de faciliteter, som kommunen stiller til rådighed.
Det er ikke tilladt at ryge, spise eller drikke alkohol i lokalerne. Vinduer må ikke åbnes. Dyr må ikke medbringes.