En stak hvide bøger på en hvid baggrund med bibliotekets logo

Vi anbefaler 24 // Strikkebøger

Der udgives mange bøger med strikkeopskrifter: tag et kig på vores udvalg her.

Det kan man selvfølgelig godt gøre hele tiden men det er også noget særligt at strikke, når dagene bliver kortere og kortere. Og det hjælper vi dig med. Vi har her samlet bøger til både de erfarne og dem, der lige begynder at arbejde med pinde. Alle følgende bøger kan lånes eller reserveres til afhentning på dit lokale bibliotek.
God arbejdslyst!

Vil du glæde en af ungerne til julen eller fødselsdagen, så hent inspiration i den officielle Harry Potter-strikkebog! Den hedder ”Magi på pindene” og vil helt sikkert falde i god jord. Den byder på 28 opskrifter. Der er forskellige sværhedsgrader.

Klassikere fra Sandnes Garn: Nyfortolkning af 14 klassiske designs. Her er opskrifter på trøjer, sweatre, huer, et sjal og en kjole som er en hyldest til de norske klassiker. Primært for øvede strikkere.

Vanter fra Letland. En rigtig fin strikkebog med 50 opskrifter med flotte mønstre, som giver en smagsprøve på det lille baltiske lands strikketradition. Der er et udvalg af almindelige vanter, halvvanter og pulsvarmere og bogen vejleder godt hele vejen rundt med valget af materiale, tips på montering mm.

Hønsestrik - en kærlighedserklæring: strik mønstre på din egen måde. Hønsestrik er tilbage og denne bog er nok også en god introduktion til det. Du kan selv tilpasse farverne i de forskellige mønstre efter din egen smag og komponere noget, der er lige dig. Der er mange mønstre og lige så mange farver: det handler bare om at prøve!

Der udgives jævnligt strikkebøger med opskrifter på babystrik. Susie Haumanns Det fineste: babystrik 0-18 mdr byder på klassiske modeller, der vil kunne bruges i lang tid. Opskrifterne kan godt bruges af let øvede strikkere, der vil gøre nybagte forældre (og et spædbarn) glade.

En af Danmarks dygtigste strikdesignere er Lene Holme Samsøe. Hun har forfattet mange strikkebøger til babystrik men Egostrik (2017) er et godt eksempel på strikkeprojekter (i denne bog er der kun fokus på kvindestrik).

Lad os nu kigge på strikkeopskrifter, der klæder huset pænt og gør hjemmet dejligt. Strikke- og hækleopskrifter på pudder, håndklæder og tæpper kan man finde i Hjemmestrik: 50 lækre ting til din bolig af Susanne Gustafsson. En dejlig og inspirerende blanding af opskrifter.
Mangler du strikkede udstyr til dit køkken, så giv Kludekræmmerens håndklædebog en chance. Den byder på opskrifter af forskellige sværhedsgrader. Bogen starter først med begynderopskrifter og frem til opskrifter for øvede. Der er i hvert fald noget for enhver.

Hvad nu hvis man ikke har rørt ved sine strikke eller hækleværktøj i nogen tid eller hvis børnebørn lige skal lære de første skridt? Du kan bladre i en af de begyndervenlige bøger, vi har på hylden: Strikning for begyndere af Alison Dupernex samler nemme opskrifter på alt: halstørklæder, huer, tæpper mm. En bog, der fint viser, hvordan man går i gang med at strikke er Lilly Secilie Brandals Lær at strikke! For børn og begyndere. Som titlen viser drejer det sig om en bog, der netop er dejlig at bruge, hvis du skal vise et barn, hvordan man gøre. Alternativt kan du også kigge i Lær at strikke med 50 firkanter af Che Lam. Den kan bruges for både helt nye begyndere og øvede.