Silhouette af en mand, der skriver på en skrivemaskine

Vi anbefaler // Månedens forfatter // Tom Clancy

Af Anonym (ikke efterprøvet)
04.01.21
En ubestridt mester i tekniske detaljer, som blander en usædvanlig realisme, ægthed, indviklet planlægning og ender med knivskarp spænding.

Tom Clancy er superstjernen indenfor techno-thrillerforfattere med en stor skare loyale fans, blandt hvilke, der findes præsidenter og vicepræsidenter. Når man læser en Clancy-roman, får ikke bare en spændende realistisk historie, men også et begyndende billede af forfatteren og hans alter ego Jack Ryan.

Tom Clancy (1947-2013)

Født og opvokset i Maryland i Baltimore. Han studerede engelsk litteratur ved Loyola University og fik sin bachelorgrad i 1969. Derefter arbejdede han som forsikringsagent. Hans litterære karriere startede med 'Jagten på Røde Oktober' i 1985. Siden har han skrevet en lang række romaner om militær, spioner og politik, heraf lå flere som nr. 1 på New York Times bestsellerliste.

Han er en af de bedst sælgende forfattere inden for sit felt, og hans roman 'Dødens Karteller' solgte i 1989 over 1,5 millioner eksemplarer, hvilket gjorde den til den mest sælgende bog i 1980'erne. I hans bøger beskriver han meget præcist tekniske detaljer omkring militæret og i særdeleshed dets våben. Hans dybe kendskab herom gør ham ikke blot berømt, men han skaber også teknotrilleren - en spændende roman, der bygger på omfattende kendskab til militær teknologi og spionage.
Flere af hans bøger (The Hunt For Red October, Patriot Games, Clear And Present Danger og The Sum Of All Fears) er efterfølgende lavet til succesfulde film.

I 1996 var Tom Clancy med til at starte firmaet Red Storm Entertainment, der udviklede computerspil. Flere af hans bøger lagde navn til de forskellige spil. 'The Hunt For Red October' er desuden også lavet til et brætspil.
Der er ikke oversat nogen biografi om Tom Clancy til dansk, men bl.a. denne: Helen S. Garson - Tom Clancy: a critical companion findes på engelsk. Det er den første kritiske undersøgelse af hans arbejde. Den belyser både hans arbejde og den mand, der afspejles i det: hans viden, tro og holdninger. Otte af Clancys romaner diskuteres og analyseres i separate kapitler og giver derved læserne af hans bøger et ekstra perspektiv.

Her følger en liste over hans romaner:

  • Jagten på Røde Oktober
  • Dødens karteller
  • Patrioternes spil
  • Nådeløs hævn
  • Æresgæld
  • På præsidentens ordre
  • Tom Clancy´s OP-Center
  • Tom Clancy's OP-Center: Spejlbillede
  • Tom Clancy's OP-Center: Magtens spil
  • Tom Clancy's OP-Center: Krigshandling
  • Politika
  • Tom Clancys Net Force
  • Rainbow six
  • Terrorens pris
  • Bjørnen og dragen
  • Kodenavn: Red Rabbit
  • Tigerens kløer

Skrevt af Conny

Materialer