Begyndelsen til at bygge et korthus

Vi anbefaler // Spil og sjov for hele familien

Af Anonym (ikke efterprøvet)
05.11.20
Del kortene, smid terningerne på bordet uden at få hovedbrud. Det handler om ar være sammen –så kan det blive rent magi.

Familietid + kvalitetstid = hygge. Sjov, leg og spil -skal der til.

Et godt spil er ikke nødvendigvis ét, som er købt i en farvestrålende æske for 399 kr. Ofte behøver man ikke andet end et spil kort til en 10’er, et simpelt bræt eller nogle enkle brikker eller terninger. Rekvisitterne til nogle af verdens bedste spil er faktisk ret simple.

Mange spil daterer sig flere hundrede eller tusind år tilbage. Fund fra Egypten, Grækenland og Romerriget viser, at man i Oldtiden f.eks. har brugt terninger med fire sider, såkaldte astraguli, til et spil, hvis regler man ikke kender nøjagtigt, men alligevel kan gætte sig nogenlunde til. Astraguli er afledt af det græske ord astralogos, der betyder lille knogle, og det var netop små knogler fra fårefødder, der anvendtes til spillet.

Husk varm kakao og boller –og husk at være en god taber og en endnu bedre vinder.

Rigtig god fornøjelse.

Spot fejlen

Led efter leoparder, spot smilende stjernepar eller tjek talrige tigerhoveder. Opgaverne er udformet med grafiske billedserier, der kan minde om emojis.

De små grå kommer på arbejde i "Spot fejlen", hvilket ikke er helt ligetil. Find eksempelvis det mindste pizzastykke, find fem fejl mellem 143 umiddelbart helt ens kaktusser og led efter de fire græskar, der ikke ligner de andre. Underholdning for børn fra 6 til 9 år.

Sæt din hjerne i gear, gå på opdagelse og se om ikke du kan klare de udfordrende opgaver, uden at skulle se løsningen. Test dig selv, dine venner og familien.

Lumske luffer - og andre luskede lurifakser af Lene Lang

Sjov opgavebog med matematiske opgaver, gåder og hovedbrud i forskellige sværhedsgrader. Med fif og løsninger bagerst i bogen. Fra 8-12 år

I bogen kan man både finde små fif til, hvordan man kan løse opgaverne og selve løsningerne, så man kan tjekke, om man har løst opgaverne rigtigt. Opgaverne er forholdsvis svære og vil for mange børns vedkommende kræve lidt voksenhjælp.

I samme serie findes også Snilde snuder - og andre snørklede snedigheder. Krøllede kragetæer - og andre kringlede kraniebrud og Griske grinebidere - og andre grumme grublerier. Lignende opgavebøger, fx Mensa - grublerier for børn og Mensa - hjernevridere for børn

Hovedbrud med tændstikker

"Hovedbrud med tændstikker" indeholder 100 tændstiksgåder inddelt i tre sværhedsgrader. Der er på forhånd givet en figur, og din opgave er at flytte enkelte for at skabe nye figurer. For hele familien.

Andre bøger: Quizbogen, som er mere omfangsrig, Griske grinebidere - og andre grumme grublerier.

Quiz til kvikke hoveder

Timevis af underholdning med quizspørgsmål om alt mellem himmel og jord til nysgerrige børn. Gæt fx hvad en panda spiser mest af eller i hvilket eventyr man møder en heks og en soldat. Svaret står på hovedet på samme side. Kan læses højt for børn fra 6 år og selvlæses fra 8 år.

Andre bøger: Hvad er en guppy - og 359 andre quiz-spørgsmål.  

Kortspil for børn af Erik Rønholt

Beskrivelse af 38 børnevenlige kortspil, f.eks. Snip-snap-snude, Sorteper og Wienerbrød målrettet til børn og inddelt i tre sværhedsgrader.

Med et kortspil i hånden kan der spilles et utal af spil. I denne bog kan du lære at spille 38 børnevenlige kortspil fx Gris, Krig og 31 til nyere spil som Wienerbrød og Række tunge, Snip-snap-snude. Hvert spil har fra 1-3 stjerner, der angiver hvor svært spillet er. Til børn og voksne fra 5-99 år. Selvlæsning fra 10 år

Kan man se bort fra bogens lidt kedelige forside og layout, er denne lille bog en ren guldgrube. Bogen er let at gå til, og spilvejledningerne er hurtige at overskue og letforståelige

Quizbogen af P. Ruth Jørgensen

En alsidig quizbog med ca. 150 forskellige quizzer og 2222 spørgsmål til hele familien med spørgsmål og svar indenfor alle mulige og umulige emner.

Hver quiz indeholder 15 spørgsmål inden for et mere eller mindre afgrænset emne. Emnerne kan fx være: Seriemordere, storbyer, biler, langt ude, sludder og sladder, fodbold, prutter, hår, verden rundt m.m. Svarene på hver enkelt quiz findes på den følgende side.

Familiespillebogen: 30 populære kortspil, 30 populære terningspil af Søren Vallentin Pehrson

Lille lettilgængelig bog med 36 kortspil og 36 terningspil. I bogens første kapitel om kortspil støder man på klassikere som mange kender, fx "gris", "sorteper", "hjerterfri", "Olsen", "kasino" og "krig", men der er også for mig ukendte spil som fx "røvhul" og "Bismarck". Bogens terningspil er fx "Mejer", "yatsy" og "Store slem og Lille slem" Bogens casino-guide forklarer om "poker", "black jack" og "punto/banco, roulette".

Målgruppen er klart tænkt som børnefamilier og fx bedsteforældre, der passer børnebørnene. Dog skal man være opmærksom på, at bogen også indeholder en casino-guide til spil om penge.

Sesams store bog om leg og spil

135 aktiviteter fordelt på 13 afsnit med en overskuelig indholdsfortegnelse. Indendørs og udendørs lege, væddeløb og stafetløb, skattejagt og skjul, selskabslege, gættelege, håndkunster, leg med papir og blyant, leg med ord, strategiske spil, leg på spisebordet, kortspil og terningspil er genrerne, et miks af kendte og mindre kendte lege, ofte for mange deltagere.

Vilde gåder af Kim Dalsgaard

"Vilde gåder" består af 12 gåder, hvor selve gåden står på højre side af opslaget, og så får man svaret ved at bladre og læse på venstre side. Alder 8-9 år.

Andre bøger: Gåder for børn, De små vitser, "Vilde vittigheder.

Mystiske gåder og krimimysterier af Jørgen Hartung Nielsen

Prøv dine evner som detektiv på både korte og lange mysterier. Midt i bogen kan du læse om gamle kriminalmysterier og gætte, om de er sande eller falske. Bagerst i bogen kan man tippe en 13'er om kriminalitet i Danmark. For 10-14-årige.

"De små grå" bliver virkelig testet i denne bog. Både de lange og korte mysterier er svære at gætte. Fortællingerne om de uhyggelige gamle kriminalhistorier er et spændende afsnit i bogen, og det er ikke let at gætte, hvilke historier, der er sande eller falske.

Andre bøger. Hvem kan klippe skægget, Den lille bog om minimysterier.

Den store spillebog af Erik Rønholt

Dominospil, raflespil, kortspil, kabaler, brætspil og andre spil.

Lige ud ad landevejen med masser af illustrationer som gennemgår en række spil, som hele familien kan være med til. Der er både nye, gamle, kendte og ukendte imellem, og fælles for dem er, at de kan spilles med et beskedent udstyr, som enten kan købes for små midler eller som man selv kan lave.


Skrevet af Conny

Materialer