Bibliotekets læse-bingo

Bibliotekets læse-bingo for voksne

Du kan lide at læse. Du læser mange bøger. Du læser bøger med forskellige temaer. Så skal du da deltage i bibliotekets læse-BINGO.

Hvordan gør jeg?
For at være med i konkurrencen skal du i løbet af 2020 læse 12 bøger, der kan passe ind i felterne på bingopladen. Du vælger selv, hvilke bøger du vil læse, så længe de holder sig inden for kategorierne.
Skriv forfatternavn og bogens titel i felterne på pladen. Én titel kan kun skrives i ét felt. For at kunne skrive en bog på bingopladen skal du selvfølgelig have læst hele bogen!
Hvis du mangler idéer til bøger, er du selvfølgelig altid velkommen på biblioteket, hvor vi er klar til at hjælpe dig med at finde bøger. Du kan også finde en masse inspiration på fx litteratursiden.dk

Hvor og hvornår afleverer jeg bingopladen?
Konkurrencen varer hele 2020, så der er god tid. Vi skal blot have din udfyldte bingoplade i hænde senest 6. januar 2021.
Du kan aflevere bingopladen til personalet på Brande, Ikast og Nørre Snede bibliotek eller du kan skanne den ind og sende den til: copet@ikast-bibliotek.dk

Hvad kan jeg vinde?
Hovedpræmien er dejlig kurv fyldt med hygge! Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle, der har fået pladen fuld.
Vi uddeler desuden en ”godt kæmpet”- gave, hvor vi trækker lod blandt alle indkomne bingoplader, der har udfyldt minimum 4 felter. Vinderen af hovedpræmien deltager ikke i ”godt kæmpet”-konkurrencen.

Det med småt
Du skal være fyldt 16 år for at deltage. Du skal have adresse i Ikast-Brande Kommune for at deltage i konkurrencen. Selvfølgelig skal du ligeledes være oprettet som låner på Ikast-Brande Bibliotek. Hvis der er under 20 deltagere forbeholder biblioteket sig ret til at aflyse konkurrencen.

RIGTIG GOD LÆSELYST!

 

Filer
Tags