Dyk ned i det ukendte

Af Anonym (ikke efterprøvet)
04.07.17
Sommerens tema på eReolen er udlandet, verdenslitteratur og det fremmede. Kort sagt: det ukendte.

 Vi giver dig tre gode bud på, hvordan du kan udforske det ukendte hjemmefra.

At rejse ud i verden handler ofte om at opleve det ukendte og eksotiske. Opdage nye horisonter. Stifte bekendtskab med spændende kulturer, livssyn og levevaner.
Men det er ikke altid nødvendigt at rejse langt væk for at møde det fremmede og ukendte. Det kan du gøre fra sofaen, sommerhuset eller stranden! Det kræver kun en telefon eller tablet og et bibliotekslogin.

Rejs ind i fiktionen
På eReolen samles der over sommeren inspiration til ebøger og lydbøger om det ukendte i forskellige former.
Du kan finde bøger om at rejse, en liste over verdenslitteratur, eller du kan rejse helt til Kina og Afrika ved at dykke ned i litteratur fra de fjerne verdensdele.

Tag hele verden med dig
Men der er også andre måder at få et indblik i ukendte og spændende områder.

RBdigital har du ubegrænset adgang til magasiner fra hele verden, som du kan downloade og læse, når du er offline. Drøm dig væk til eksotiske destinationer med Lonely Planet Traveller. Bliv klogere på det mystiske verdensrum med Astronomy. Eller følg med i udviklingen i musik og nye artister med Rolling Stone.
Hvis du downloader magasinerne til din telefon eller tablet, kan du tage dem med dig overalt, og du skal ikke aflevere dem igen.

Bliv opdateret på globale nyheder
Det ukendte er ikke nødvendigvis så langt væk som det ydre rum. De ting, der foregår i vores nabolande eller i andre verdensdele, kan også føles fremmede, ukendte og måske endda utrygge.

Gennem PressReader kan du læse aviser fra mere end 130 lande med aktuelle nyheder om samfund, politik, sport og kultur. Og måske blive klogere på de ukendte normer og levevaner, som hersker andre steder.

Rigtig god fornøjelse!