Pige der sidder på en stak bøger og læser

Ferien kommer ikke tidligere i år

23.05.20
men det gør muligheden for at bestille bogposer til både børn og voksne.

Den helt særlige situation mange læsere og de danske biblioteker  har stået igennem under nedlukningen af landet betyder,  at Ikast-Brande Bibliotek allerede nu tilbyder ferieposer til både børn og voksne, som hungrer efter læsestof, men grundet bibliotekernes begrænsede åbning ikke kan, eller har mod på  at samle bøger sammen.

Poserne kan bestilles allerede fra d. 25 maj, som er længe før både skolernes og de fleste andres sommerferie starter. Poserne kan bestilles til afhentning i den begrænsede bemandede åbningstid på bibliotekerne i Brande, Ikast og på filialerne i  Nørre Snede, Bording, Engesvang og Ejstrupholm indtil skolernes sommerferie starter i uge 26 og vil være til afhentning på 2 betjeningsdage. se de nuværende åbningstider

På den måde vil Ikast-Brande Bibliotek søge at kompensere for den begrænsede adgang til bibliotekslokalerne, hvor der kun er muligt at benytte biblioteket, når der er personale til stede. Selvbetjeningstiden er lukket indtil videre. Få overblik over åbningstiderne

En pose til enten et barn og eller en voksen bestilles ved at hente og udfylde et skema med den nødvendige information. Hent skemaet her på siden og mail eller aflever det på Ikast eller Brande Bibliotek efter udfyldelse.

Bibliotekaren finder så 10 materialer, der så vidt muligt tilgodeser bestillerens ønsker. Der tages forbehold for bestilling af bestemte titler, da de kan  være udlånt.

Bestilleren skal også huske at oprette sig selv som låner på Ikast-Brande Bibliotek. Det kan ske ved brug af NemId på Ikast-Brandebibliotek.dk

Efter posen er pakket og udlånt til bestilleren, vil der blive sendt en mail, der oplyser om at bestilleren har  7 dage til at afhente posen.

Materialer kan efter skoleferiens start kun afleveres på Ikast eller Brande Bibliotek