
Ferieposer til hele familien!
Uanset om ferien går sydpå, nordpå eller på en tur til Vesterhavet med campingvognen, så kan det være rart at have en god bog med. Lad os pakke en feriepose til dig, som du kan låne henover hele sommeren.
Vi pakker både ferieposer til voksne og børn, og sidste år havde vi rygende travlt, så du kan tro, vi er i god træning!
Du skal blot udfylde sedlen nedenfor og aflevere til os, så sørger vi for at pakke en pose, der passer til dine ønsker og behov. Du kan også hente en seddel på biblioteket.
Det er muligt både at afhente poser på Ikast Bibliotek og Brande Bibliotek.
Vær opmærksom på, at der er forskel på sedlerne til børn og voksne, når du udfylder dem.
Afhentningen starter fra d. 30. maj. Alle materialerne i ferieposen kan lånes indtil d. 15. august. Sidste mulighed for bestilling er 24. juli.
Ferieposeskemaerne til både børn og voksne finder du nederst på siden i både word og pdf format

