Gentænk aldring

Workshop for unge og voksne i Ikast-Brande Kommune fra d. 13. marts.

Et projekt over 13 uger for unge og voksne i Ikast-Brande Kommune.
Gentænk aldring er et projekt, der bygger bro mellem kultur og sundhed. Projektet bygger på nye samarbejder og erfaringer fra et 3-årigt forløb i Aarhus.
I foråret 2019 sker det i Ikast-Brande. Fokus er på inddragelse af lokale borgere, nye fællesskaber og kreativitet/kunstnerisk skaben. Det foregår non-verbalt og er en kombination af dans og sceneoptræden. Vi sætter fokus på kunstens rolle og betydning i forhold til at skabe fysisk og mental trivsel, livskvalitet og positiv forandring.

Alt sammen drevet af LYST - eventyrlyst, livslyst, virkelyst!

Nu udbydes 13 uges workshop som afsluttes med et par mindre arbejdsdemonstrationer i uge 23-24, hvor der afvikles Europæisk Kulturfestival i hele Region Midtjylland.

De 13 ugers workshop vil foregå hver onsdag fra uge 11 (13. marts) kl. 15-18, hvor koreograf Nønne Mai Svalholm fra svalholm.dk er instruktør sammen med en gruppe århusianere, der har deltaget i lignende projekter i Aarhus.

Vi vil være på forskellige lokationer, formodentlig i Nørre Snede, Brande og Ikast, afhængig af deltagernes ønsker.

13. marts mødes vi kl. 15-18 i RemisenBrande til opstart, kaffe og hygge.

Målgruppen i de 13 uger er unge fra ca. 15-30 år og voksne over 60 år.

Det er gratis at deltage i de 13 ugers workshop. Du må gerne deltage, selvom du ved, at du er forhindret et par gange i forløbet. Tilmelding til kultur@ikast-brande.dk (husk at oplyse navn, alder, tlf. og mail).