billede_af_fuldmaane_gammelt_hus_med_lys_bag_vinduesruderne_heks_paa_kosteskaft_hvaesende_kat_paa_hegn

Halloween; historien bag og tips til læsning

13.10.20
Hvad er historien bag Halloween? Halloween markeres altid den 31. oktober og kom formentligt til USA sammen med efterkommere af de hedenske keltere.

Mange tror, at halloween er en amerikansk tradition, men halloween kommer oprindelig fra Irland og er betydeligt ældre end vores halloweenfester. Oprindelsen til fejringen er en keltisk høstfest,som fejredes den 31. oktober. Dengang troede man, at de døde vendte tilbage til jorden, og man tændte bål for at bortskræmme hekse og onde ånder, som også hærgede frit denne aften. Halloweenfejringen har naturligvis ændret sig gennem årene, men det er stadigvæk de onde ånder, der står i centrum af højtiden! ånder væk.

Forskellen på allehelgen og halloween

Men hvad er så forskellen mellem “allehelgen” og halloween?  I Danmark har vi siden middelalderen haft den kristne højtid allehelgensdag for at hylde martyrer og helgener. Først blev den altid afholdt den 1. november, men efterfølgende ændredes kalenderen og nu til dags falder allehelgensdag altid på den første søndag i november. I Storbritannien og USA, hvor halloweenfejringen er størst, fejres halloween altid dagen før allehelgensdag, altså den 31. oktober. I Danmark kaldes denne dag Halloween, en omskrivning af “All Hallows’ Eve”, som er den oprindelige benævnelse af halloween.

Hvornår kom halloween til Danmark?

I slutningen af 1990’erne kom interessen for alvor. da der blev  lavet en lang række events med Halloween tema. Men dagen slog for alvor igennem  i Danmark i 00'erne, da butikker begyndte at sælge udklædning og dekorationer, og pludselig stod der i 2008 skræmmende græskar i Tivoli. Siden da er interessen vokset eksplosivt. Mange vil gerne forgylde efterårsvejret med en sjov halloweenfest? Skal der laves en halloweenfest for børn, har vi bøgerne hvor der er hyggelige skrækdekorationer og sjove halloweendragter.

Slik eller ballade

Hvem har ikke hørt  udtrykket“slik eller ballade”, som vi siger på dansk, men hvad menes der med det? Da halloween-fejringen blev spredt fra Irland til USA i 1800-tallet, spredtes også denne sjove tradition, hvor børnene skulle benytte lejligheden til at lave sjov med de voksne, og i dag er det et populært indslag i halloweenfejringen. Børn klæder sig ud og tigger slik ved at banke på døre og råbe ”slik eller ballade”. Den, der ikke tilbyder slik, må regne med ballade i stedet, f.eks, at børnene dekorerer haven med toiletpapir. Meget lig vores endnu ældre Fastelavnstraditioner. Dette gøres altid på d. 31. oktober, som i 2020 altså falder på en torsdag.

Nu skal der jo ikke holdes store fester for tiden, men derhjemme kan godt skabes en uhyggelig stemning med pynt og en gyselig historie, til det har biblioteket mange bøger på hylden

Tags
Materialer