billede_skitse_af_gavl_med_kunstværk_med_billede_af_siddende_kvinde

Ikast får også en verdensmålsgavl

18.08.22
Hvordan kan FN’s verdensmål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst – vises som kunst på en gavl i Ikast? Den opgave er lagt i hænderne på Sofie Amalie Andersen, kunstner og bosat på Bornholm. Hun sammenkobler gavlprojektet med litteratur gennem en husstandsomdelt avis og en lysinstallation på gavlen på Ikast Bibliotek, der vender ud mod Jens Holdgaards Vej. Og Ikast-boerne inddrages i kunstprojektet med titlen ’Giornata’.

Arbejde – for hvem, hvordan og hvornår?

Lørdag 17. september i forbindelse med Litteraturfestivalen ’Vild med ORD’ indvies den nye verdensmålsgavl på Ikast Bibliotek. Som en del af projektet vil en avis med tekster og illustrationer, inspireret af arbejdslivet i byen og den lokale industri, blive omdelt til Ikast-boere. I den forbindelse efterspørger kunstneren historier, anekdoter, minder, kritiske røster, spørgsmål, drømme og refleksioner over hvad arbejde – og det gode/dårlige arbejdsliv – er for en størrelse.

Skriv dine tanker ned, kort som langt, og læg dem i postkassen på Ikast bibliotek. Bidragene vil efterfølgende dukke op som forskellige stemmer, der blander sig i en litterær sammenhæng i den trykte avis.

 

Giornata – et neonskilt på gavlen

‘Giornata’ er det italienske ord for ‘dag’ i sin udstrakte form. Ofte bruges ordet i sammenhæng med omtale af arbejde, indsats eller forløb (‘giorno’ = ‘dag’; ‘giornata’ = ‘dagsværk’). Men ordet 'Giornata' bruges også specifikt indenfor kunstens verden: ved tilblivelsen af store freskomalerier kaldes den mængde af en væg, der er blevet pudset op og bemalet i løbet af en dag, en 'giornata'.

I Sofie Amalie Andersens værk GIORNATA #, som dels vil tage form som et neonskilt på gavlen ved Ikast Bibliotek og dels som en trykt litterær avis til omdeling i lokalområdet, stilles spørgsmålstegn ved hvad arbejde egentlig er – og hvordan det forholder sig til de størrelser, vi normalt strukturerer verden efter, såsom tid, sted, arbejde og værdi.

Ikast, som indtager en vigtig rolle i dansk økonomi- og kulturhistorie, sætter i 2022 sammen med Sofie Amalie Andersens visuelle og litterære gavlværk således fokus på FNs verdensmål om at sikre retten til anstændige jobs og økonomisk vækst for alle.

 

Om kunstneren

Sofie Amalie Andersen (f. 1989, Sorgenfri) er uddannet billedkunstner fra Malmö Konsthögskola samt Kunstakademiet i Oslo. Hun har desuden en Bachelorgrad i Kunsthistorie fra Københavns Universitet, og er i 2022 deltager på Maumaus Independent Study Program i Lissabon.

Sofie Amalie Andersen arbejder på tværs af forskellige medier og materialer, ofte med et skulpturelt udgangspunkt. Siden 2018 har hun arbejdet med værkserien GIORNATA, som ofte (men ikke udelukkende) tager form som en trykt avis, hvor både tekster og illustrationer er fremstillet af kunstneren selv.

GIORNATA – som indeholder en variation af tekstformer, fra visuel poesi til research-artikler – udforsker kunstneriske og litterære genrer, og udvisker skillelinjerne mellem ‘værk’ og ‘formidling’. Ved siden af sin egen praksis har Sofie Amalie Andersen siden 2019 organiseret udstillinger for udstillingsstedet Sol i Nexø på Bornholm, hvor hun til daglig er bosiddende.

 

Om verdensmålsgavlene

I Verdensmålsgavlene skaber 17 professionelle kunstnere 17 kunstværker i 17 forskellige byer til FN’s 17 Verdensmål.

En international kunstattraktion skabes på 17 jyske gavle i 2022.

17 byer i ni jyske kommuner er involveret i etableringen af den nye internationale kunstattraktion ’Verdensmålsgavlene’ sammen med lokale ildsjæle, lokalråd, kulturelle foreninger, kulturinstitutioner og kunstnere, der har fokus på bæredygtighed og fællesskab.

Konkret handler det om at skabe 17 nye internationale kunstværker – hvert værk har fokus på ét af FN’s 17 verdensmål, der har betydning for den enkelte by. De 17 værker bliver opført i 17 forskellige kunstarter. De 17 gavlværker bliver præsenteret over 17 uger i 2022.

 

Idéen fra Brande

Idéen er at videreudvikle den traditionelle gavlkunst, som Brande har været kendt for siden 1968, hvor otte kunstnere indtog byen med farver og murkunst hen over sommeren. Dengang var forventningen, at værkerne skulle forgå og males over efter kort tid. Flere af de oprindelige værker fra 1968 findes stadig i Brande. De seneste par år har idéen om en international kunstattraktion taget form i Ikast-Brande Kommune. De nye kunstværker vil være semipermanente og have en levetid på fem år. Herefter må den enkelte lokale gavlejer beslutte om værket skal forgå eller bestå.

 

 

 

 

Materialer