Kom og vær med. Det handler om fællesskabet.

Program for Europæisk Kulturregions Genopdag-festival 1.-16. juni i Ikast-Brande


De 19 kommuner og Region Midtjylland arrangerer Genopdag-festival med udgangspunkt i fortællinger, kreativitet og fællesskaber. I Ikast-Brande har vi samlet en vifte af tilbud for alle.

Kom og vær med. Det handler om fællesskabet.

Lørdag-søndag 1.-2. juni
DOGMER OG GEOMETRI. Malte Fisker og Astrid Marie Christiansen viser sofistikeret nonfigurativt maleri i Kunstpakhuset, Lille Torv, Ikast. Arrangør: Kunstpakhuset.

Tirsdag 4. juni
Mænds Motionsdag. Kl. 17.00-19.00. En aften for mænd – her venter smil på læben, sved på panden og et stærkt fællesskab. I forbindelse med Fars dag starter vi en ny tradition for motion og fællesskab – tør du blive væk? Se mere på Vores Ikast.

Tirsdag 4. juni
Kvindeløb 2019 - Ikast Atletik og Motion, start v/Bakkehuset. Fra kl. 17.45. Start kl. 19.00. Tag veninderne, kollegerne, naboerne eller din familie med på en løbe- eller gåtur og få en hyggelig aften sammen med en masse andre friske kvinder. Det er 24. gang Kvindeløbet afholdes i Ikast af Ikast Atletik og Motion.

Fredag 7. juni
Teatret Magistraten fra Silkeborg besøger Østbyen i Ikast med deres fantastiske dobbeltdækkerbus, som også er et kørende teater. Kl. 12.00-23.00. Billetter bestilles på www.ikast-brandebibliotek.dk
12.00-14.00 100 Jorn eksperimenter / Museum Jorn
14.00-15.00 Den sultne Løve / Tommy P
17.30-18.25 Tordenskjold / Hartvig Hansen
19.30-20.30 Ceremony of Golden Truth / Lucy Hopkins
21.00-? Bob Slayer Comedy
Oplev en forrygende eftermiddag og aften med aktiviteter for børn, unge, familier og voksne. Alle er velkommen. Arrangører: Fælles Fremtid på tværs samt Kultur og Bibliotek.

Fredag 7. juni
Fredagsmarked i Strøgcentret kl. 12.00-17.30. Prøv, duft og smag... Vores Ikast og Ikast Bymidte inviterer til Fredagsmarked! Kom forbi og køb de lækreste delikatesser, blomster og flot håndlavet kunst.

Lørdag 8. juni
URKOK-festival på Harrild Hede. Kl. 09.30-19.00 (med mulighed for friluftsovernatning til søndag).
Tag hele familien med – og vær med til at genopdage hedekraften i naturen og kulturen i Ikast-Brande. Urkok-festivalen er en del af Europæisk Kulturfestival. Se mere på www.genopdag.dk.
Bestil gratis billetter til hele familien på www.ikast-brandebibliotek.dk. Hver aktivitet har deltagerbegrænsning. Det er også muligt at bestille frokost, aftensmad samt overnatning og morgenmad på www.ikast-brandebibliotek.dk.
Naturstyrelsen, Harrild Hedes Venner, Danmarks Naturfredningsforening, Brande City, Vores Ikast, Bevæg dig for livet, alle URKOK-aktørerne samt Kultur og Bibliotek, Ikast-Brande Kommune indbyder alle til en ny og anderledes familiefestival i naturskønne omgivelser.

Lørdag 8. juni
Herning-Ikast Håndbold Spinning Grand Prix 2019. Kl. 11.30-12.30
Årets fedeste Spinning Grand Prix i Strøgcentret med Herning-Ikast Håndbold, der sammen med virksomheder, samarbejdspartnere og hjælp fra byerne forsøger at cykle penge ind til håndboldklubben. Det gøres ved, at der cykles på livet løs i en time. Der cykles i Strøgcentret i Ikast, hvor vi sammen med Vores Ikast vil forsøge at skabe en fest. Der er noget både for børn og voksne, mens rytterne sveder på cyklerne, vil der være mulighed for at deltage i konkurrencer med flotte præmier, møde mascoten Unni samt få billeder og autografer af spillere fra ligatruppen.

Søndag 9. juni – lørdag 15. juni
Kunsthallen Viborg har aftalt med foreningerne i Blåhøj, at der rykker tre kunstnere ind hele ugen. De skal sammen med Blåhøj-beboerne lave tre kunstværker i løbet af ugen. Ferniseringen er planlagt til lørdag 15. juni. Følg med på Facebook/Kultur og Fællesskab Ikast-Brande Kommune.

Mandag 10. juni
RemisenBrande afholder udendørs gudstjeneste på forpladsen 2. pinsedag den 10. juni fra kl. 11.00. Driller vejret flytter vi ind i Teatersalen. Alle er velkommen. Medbring gerne madkurv til hyggeligt samvær efter gudstjenesten, drikkevarer kan købes i RemisenBrandes bar. RemisenBrande, Remisevej 1, 7330 Brande.

Torsdag-lørdag 13.-15. juni
Brande Marked. Byens årlige byfest. Der er fest og mange forskellige arrangementer fra torsdag til lørdag. Hele byen bakker op om festen og der er live musik, børneoptog, kræmmermarked, modeopvisning og byens foreninger kommer og viser hvad der har at tilbyde. Der er noget at se på, og deltage i, for både børn, unge og gamle. Hele byen summer af liv disse tre dage fra morgen til ud på natten.
Arrangør: Brande City.

Fredag-lørdag 14.-15. juni
Ikast Musikliv 2019. Kom og oplev et par super hyggelige dage med masser af musik og fællesskab. Vi starter fredag eftermiddag og slutter først igen natten til søndag. Oplev bl.a. Shaka Loveless og WAFANDE, Creedence Tribute, ARRIVAL from Sweden, Waterline, Rockpiloterne og HMS Band.
Lørdag formiddag er der familiehygge med Ikast Musikliv Junior (tidligere Stjernefrø) og Sange til Verden, musik og billedkunst for børn og meget mere. Kom og se Musikskolen - tag gerne forældre, bedsteforældre, fætre og kusiner med.

Lørdag 15. juni
Loppemarked på Nygården. Kl. 10.00-11.30. Fonnesbæk Y's Men's Club afholder sammen med Ikast Y`s Men`s Club og KFUM Spejderne i Ikast loppemarked på FDF-Nygården, Præstevænget 20, 7430 Ikast. Aflevering af brugbare effekter kan ske på kommunens genbrugsplads, Femhøje 3, 7430 Ikast.

Lørdag 15. juni
GENOPDAG PLANTAGEN – Vester Palsgaard Skovmuseum, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen.
Med udgangspunkt i plantage-maskinen Drewsens priklebræt vil museumsinspektør Brit Vestergaard fortælle historien om Palsgaard skovdistrikt. Turen er en 5-7 km lang gåtur til bl.a. de gamle planteskolehuse, rester af diger fra nu forsvundne hedegårde og et stykke af Hærvejen. Her vil fortællingerne koncentrere sig om studedrift, krigskarle samt handel og vandel. Det foregår kl. 11.00-14.00. Medbring gerne madpakke.
Arrangør: Vester Palsgaard Skovmuseum, tilmelding via www.museummidtjylland.dk

Lørdag 15. juni
Gang i Brande – Oplev Sigmund. Små hyggelige musik arrangementer på Brande Torv hvor byens borgere mødes. Der er mulighed for at købe drikkevarer fra ølvognen og der er stillet borde og stole frem. Altid en meget hyggelig eftermiddag. Arrangør: Brande City.

FAKTABOKS:
GENOPDAG  KULTUREN
Vi skal ud på opdagelse i vores region. Vi skal kaste nyt lys på det velkendte og undersøge det skjulte og ukendte. Vi skal vende det hele lidt på hovedet i en genopdagelse af, hvem vi er, og hvad vi kan. Og så skal vi dykke ned i historien, lade kreativiteten blomstre og i fællesskab bevæge os på en opdagelsesrejse mod fremtiden.
Den 1.-16. juni 2019 fejrer vi kulturlivet og fællesskabet i hele Region Midtjylland under temaet “Genopdag”. Temaet trækker tråde til Aarhus 2017s slogan “Gentænk” og sætter samtidig fokus på kulturarv, historie og sammenhængskraft i regionen. Der vil være kulturoplevelser i alle de midtjyske kommuner, og fælles for dem alle er, at de er skabt gennem samarbejde og partnerskaber på tværs, for kernen i Europæisk Kulturregion er fællesskab.
Europæisk Kulturregion er et samarbejde mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner, som sammen skabte Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Projektet varer foreløbig i to år (2018-2019) og er finansieret af kommunerne og regionen i fællesskab med et fokus på borgerrettede arrangementer og projekter, der dyrker samarbejdet, sikrer geografisk spredning og har internationalt perspektiv.
Besøg Europæisk Kulturregions hjemmeside og læs mere om projektet på www.kulturregion.dk.

Følg også med på Facebook/Kultur og Fællesskab Ikast-Brande Kommune.
Kontaktperson: Kulturkonsulent Carsten Jensen, cahje@ikast-brande.dk eller mobil 40236223.

Vi tager forbehold for trykfejl og programændringer.