Læser du bøger på eReolen?

05.10.21
Nu er eReolen klar med en helt ny reader til iOS og Android, så det bliver endnu bedre og lettere at nyde en ebog i eReolens apps.

Når du opdaterer din eReolen-app, får du også adgang til den nye Reader.

Det bliver obligatorisk at downloade ebogen, før man kan begynde at læse den, men så får man også en markant forbedret læseoplevelse i kraft af en lang række nye features:

  • Mulighed for justering af linjeafstand
  • Progress bar, der viser, hvor langt du har læst
  • Angivelse af sidetal
  • Mulighed for ny papirfarve
  • Forbedret justering af zoomniveau og mulighed for pinch zoom
  • Flere muligheder for bladring i landscape (swipe og dobbelt klik)
  • Forbedret visning af bøger med mange, store billeder, hvor du f.eks. kan se dobbeltopslag i billedbøger og graphic novels, når du vender din tablet i vandret position.

Den nye reader husker desuden dine indstillinger, så du ikke længere skal justere dem fra gang til gang, men kan komme direkte i gang med at læse.