Så er efterårsprogrammet på vej

02.08.18
Efterårsudgaven af "Kig Ind" er på trapperne, Læs om tilbuddene her og se den digitale udgave af programmet.

Så ligger Ikast-Brande Biblioteks program ”Kig Ind”, for efterårets oplevelser for både børn og voksne, klart til at udkomme både på tryk og digitalt. Flere aktuelle forfattere kommer forbi i  efteråret, bl.a  Sara Omar som kommer til Ikast Bibliotek og Krimiforfatteren Sara Blædel, kan mødes i det nye flotte samlingssted ´Hjertet´, arrangementerne sker i  samarbejde med bl.a. Røde Kors integration Ikast og FOF Ikast-Brande.

Det vil desuden blive  muligt, at møde forfatteren Peter Høeg og mange andre i bibliotekets ”Vild med ord uge”i uge 37. Peter  inviterer til morgenkaffe med boller, gode historier og sang tidligt lørdag formiddag.
Ugen afsluttes  med efterårets ”Kulturforum” på Ikast Bibliotek, hvor bl.a. tidl. minister, nu forfatter og aktiv debattør Per Stig Møller holder foredraget ”Hvad skal kunsten? ”  og har scenesamtale med Rasmus Byskov, som er direktør for børn og fællesskaber og Helle Mathiasen, formand for Kulturudvalget, begge fra Ikast-Brande Kommune.

Børnene er heller ikke glemt, de får chancen for at møde  Villads Mor, børnebogsforfatteren Anne Sofie Hammer. Hun fortæller om hvordan hun finder på Villads historier og  laver en historie med børnene og deres voksne. For børnene er desuden som sædvanlig gode teaterforestillinger, eventyrfortælling, musikalsk legestue, isskulpturer på kulturnatten, chokoladeworkshop og konkurrencer, alt sammen fordelt på både Brande, Ikast og Nørre Snede.

Allerede nu er det muligt at kaste et blik på de samlede tilbud i den digitale udgave af programmet som ligger nederst på siden

Billetterne til de fleste arrangementer kan købes/hentes gennem biblioteks facebook og webside.
Flere er allerede næsten udsolgt, bl.a. aftenen med Sara Omar  og Sara Blædel, der kommer med sin nye bog i november, har ligeledes solgt mange billetter,

Medio august bliver programmet delt ud i trykt form i store dele af kommunen. Det vil også ligge til afhentning på de lokale biblioteker så længe lager haves

 

 

Tags