Billedet forestiller en ø i noget meget klart, blåt vand. Solen skinner. Et rigtigt feriebillede.

Sæt dine reserveringer på pause i ferien

08.06.22
Har du stået i kø til en bog og vil du ikke risikere, den dukker op mens du er på ferie? Så sæt dine reserveringer på pause.

Er du f.eks. nr. 1 i køen til Lucinda Rileys Mordet på kostskolen og den bliver afleveret i din fraværsperiode, vil den blot gå videre til nr. 2 i køen.
Når bogen så afleveres igen, er du stadig den første i køen.
Du skal bare logge ind og indsætte fraværsdatoer under dine låneroplysninger under Min konto, så opfyldes ingen af dine reserveringer mens du er væk.

For at indsætte din fraværsperiode skal du gøre flg.:

  1. Login med dit lånernummer og din 4-cifrede pinkode
  2. Vælg Min konto
  3. Vælg Redigér brugerprofil
  4. Vælg Reserveringer på pause. Her skriver du så første og sidste fraværsdato.

Vær opmærksom på at sætte datoen 3-4 dage før du er fraværende. Dvs. hvis du er væk fra d. 5. til d. 15. juli, så sætter du datoerne fra d. 1. til d. 15. juli. Sådan sikrer du, at der ikke kommer materialer til dig i ferien.