Billedet viser teksten ”Dekameron 2021 100 historier” hvoraf en gammel illustration af bogen fylder det første nul i 2021.

Send din Corona-fortælling og vind en middag med en forfatter

18.05.21
Har du en god historie om dit liv under pandemien, kan den blive udvalgt!

Siden marts 21 har vi oplevet mange ændringer i vores hverdag, og du har uden tvivl noget at fortælle om det. Har du lyst til at dele en historie om noget du har oplevet eller oplever siden Coronapandemien blev sat på dagsordenen, så kan du sende din historie på skrift eller som video. Du kan måske blive valgt til en middag med en forfattere og andre deltagere!

Teksten skal max. være på 1 side.
Videoen skal højst vare 1 minut.

Din historie sendes senest d.31 maj til dekameron2021@gmail.com

Bliver din historie udvalgt, vil du senest d.2 juni modtage en invitation. Middagene foregår i 10 forskellige byer i Region Midtjylland (Ikast-Brande er en af dem) under litteraturfestivalen LiteratureXchange 10.-20. juni 2021. En del af de 10 middage vil blive streamet og vist online.

På tværs af Historien:
Decameron 2021 minder om den middelalderske klassiker Decameron (1349-1352), som italienske Boccacio skrev netop i en tid, hvor den Sorte Pest var en frisk erindring i 1300-tallets Europa. Bogen samler hundrede historier, som flere mennesker fortæller hinanden mens de lever i isolation i ti dage.
På trods af bogens anciennitet kan man fortsat i dag finde glæde i at læse i disse historier, der handler om alt fra bedrag til kærlighed, venskab, humor og alle menneskelige følelser.

Læs mere om projektet på litteraturcenterets hjemmeside:
http://www.litteraturen.nu/aarhus-litteraturcenter/dekameron-2021/