Sommerbogen - Læseudfordringen 2020

16.06.20
Læs og vind i sommerferien! - De Danske Børnebiblioteker inviterer igen alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2020. Vær med i lodtrækningen om lokale præmier og 3 hovedpræmier som er "Tøm en boghandel på fem minutter"

Bag konkurrencen står De danske Børnebiblioteker, der altid arbejder hen imod børnebibliotekernes fornemmeste opgave  – nemlig at tilbyde børn masser af spændende læsning - også i ferierne. Sidste år deltog tusindvis af børn fra hele landet, der i alt lavede over 30.000 boganmeldelser og dermed var med til at slå det rekordhøje antal anmeldelser fra tidligere år.

I år er Sommerbogen anderledes. Børnene skal udfordre sig selv undervejs i læsningen, hvorved fokus rettes mod selve læseoplevelsen. Der skal  læses minimum tre bøger, og inden start skal der hente et udfordringsark på det lokale bibliotek eller her på siden. På arket er der 30 læseudfordringer i forskellige sværhedsgrader - Børnene skal herefter løse mindst 10 af udfordringerne for at være med i konkurrencen, som foregår ved lodtrækning. Hovedpræmierne er  3x "Tøm en boghandel på fem minutter", men der er også lokale præmier, nemlig gavekort til Bog & Ide

Alle i alderen 6-15 år kan være med  i Sommerbogen - læseudfordringen 2020 indtil den 22. august.

Konkurrencen:

Alle børn i alderen fra  6 og 15 år kan være med

Hvordan;
Der skal hentes et udfordringsark på biblioteket - eller nederst på siden
Der skal læses 3 bøger og løse 10 af læseudfordringerne
De 3 anmeldelseskort skal udfyldes

Udfyldte udfordringsark skal afleveres  på Brande eller Ikast bibliotek senest den 22. august.

Så er børnene med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier - Tøm en boghandel på 5 minutter!
Men der er også lokale præmier. På Ikast-Brande Bibliotek trækkes lod blandt de indleverede udfordringsark om 3 gavekort til Bog & Ide