Billedet viser to skuespillere fra børneforestillingen "Trillebørstur i Norden."

Trillebørstur i Norden - en teaterforestilling

11.08.21
10. august havde vi fint besøg på Ikast bibliotek

Vi har haft besøg af Bergur og Lone, som tog os med på en ”Trillebørstur i Norden”, hvilket var en sand fornøjelse.

Ca. 60 børn sad på gulvet med deres voksne, og iagttog hvordan de to rejste rundt i Norden, rokkede med til deres sange, og var aktive. Undervejs skulle vi sige som en hund, hoppe og danse, ro i kano, gå som krabber, flyve som ørne og gynge som bølgerne. Især Bergurs utrolige ansigtsmimik fik børnene til at skraldgrine, og selvom det blev lidt uhyggeligt, da isbjørnen pludselig var der, så endte det hele jo godt.

Alle børnene fik en rigtig flot bog med hjem, så de hjemme i institutionerne kan arbejde videre med deres egen rejse.

Du kan også læse om forestillingen her.