Biblioteket kommer

Biblioteket kommer

Værsgo – lige til døren!

Ikast-Brande Bibliotek tilbyder udbringning af materialer én gang om måneden til brugere, der ikke selv kan benytte biblioteket.

Billede af biblioteks bil

Hvem kommer biblioteket til?

Biblioteket kommer til alle, der bor i Ikast-Brande Kommune, men som på grund af sygdom, handicap eller alder ikke selv kan gå på biblioteket.
 
Hvis biblioteket skønner, at du er berettiget til denne service, vil du få tilknyttet en kontaktbibliotekar, som derefter vil pakke en pose med materialer til dig ud fra dine ønsker og interesser. 
Posen vil blive leveret på din adresse af bibliotekets chauffør på en fastlagt dag hver måned.

Hvad koster det?

Ingenting. Biblioteket Kommer-ordningen er gratis.

Hvad kan man låne?

Du kan låne alt, hvad biblioteket normalt tilbyder. F.eks. bøger, også med stor skrift, lydbøger indlæst på cd eller mp3, tidsskrifter, musik og film på DVD.

Hvordan bliver man tilmeldt?

Ring eller skriv til Ikast eller Brande bibliotek så hjælper dig på vej.

Privatlivs- og persondatapolitik

Henvend dig til din kontaktbibliotekar, hvis du har spørgsmål vedrørende dine personlige oplysninger. Du kan læse om bibliotekets privatlivs- og persondatapolitik på vores hjemmeside.