Læseklubber

Læseklub / studiekreds - drejebog til ordstyreren

Helt praktisk
• Ordstyreren byder velkommen.
• Ordstyreren kan bede deltagerne give deres umiddelbare indtryk af bogen bordet rundt - så får alle i kredsen sagt noget fra begyndelsen. Ordstyreren får et indtryk af, hvilke emner, der interesserer deltagerne, og hvilke emner, romanen kan inddeles i under den efterfølgende diskussion.
• Ordstyreren kan inden mødet i læseklubben have forberedt sig ved bl.a. at læse om forfatteren og forfatterskabet på Litteratursiden.dk eller via materialer fra biblioteket.
• Ordstyreren opfylder flere roller ved både at styre debatten og sikre, at deltagerne bliver hørt, får ordet i rækkefølge og befinder sig godt i diskussionen - og så lægge op til debat.

Spørgsmål/ udgangspunkter for diskussion
• Hvilken genre er det?
• Diskutér bogens tema/temaer
• Ligner det andre bøger, I har læst?
• Hvem skriver også sådan?
• Har I læst andre bøger af samme forfatter, og hvordan placerer bogen sig så i forfatterskabet?
• Hvad synes I om sproget? Er bogen godt skrevet? Og hvorfor/hvorfor ikke? Kom med eksempler
• Holder historien? "Hænger bogen sammen"?
• Er personerne troværdige?

Fordel evt. opgaverne
• Lad gerne ordstyrer-posten gå på skift
• Lad én være ansvarlig for at lave et oplæg
• Lad én lave et stykke forberedende arbejde med f.eks. -
 o læse anmeldelser af bogen - anmeldelserne kan skaffes via biblioteket
 o læse analyser af bogen - analyser kan skaffes via biblioteket
 o læse om forfatteren - spørg evt. på biblioteket
• På Litteratursiden.dk findes supplerende oplysninger om forfatteren, forfatterskabet og bøgerne.