
- Date
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
- fri entré: Gratis
Dan Brown vil blandt andet tale om sin nye bog: Den ultimative hemmelighed, som er en tankevækkende, overraskende og underholdende efterfølger til de internationale fænomener Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Oprindelse.
Dan Brown har skrevet otte internationale bestsellere, heriblandt Da Vinci Mysteriet, som er blevet en af de mest solgte bøger nogensinde, samt Oprindelse, Inferno, Det forsvundne tegn og Engle og dæmoner. Hans spændingsromaner er elsket af læsere verden over og har været genstand for intellektuelle debatter og spekulationer. Han har desuden skrevet bestsellerbørnebogen Vild symfoni. Browns romaner udkommer på 56 sprog og er foreløbig trykt i over 250 millioner eksemplarer.
Den kommende bog handler igen om den berømte symbolekspert Robert Langdon fra Harvard. Denne gang rejser Langdon til Prag for at overvære en forelæsning af den fremtrædende forsker Katherine Solomon, som han netop har indledt et forhold til. Katherine står for at skulle udgive en kontroversiel bog med forbløffende opdagelser om den menneskelige bevidsthed, som vil vende op og ned på århundredgamle forestillinger. Men et brutalt mord forvandler rejsen til kaos, og pludselig er Katherine og hendes manuskript forsvundet.