Orlaprisen 2026: Nu er det børnenes tur til at stemme!
Afstemningen til Orlaprisen 2026 er åben. Børn kan stemme på deres yndlingsbøger helt frem til 1. november.
Af Sylvester
Orlaprisen 2026: Nu er det børnenes tur til at stemme!
Orlaprisen er børnenes helt egen bogpris. Her er det hverken anmeldere eller voksne eksperter, der afgør, hvilke bøger der er årets bedste. Det gør børnene selv.
Derfor er det også kun børn, der må stemme. Voksne er velkomne til at hjælpe med at finde de nominerede bøger og komme ind på afstemningssiden, men selve valget skal børnene træffe.
Var det bogen, der fik dig til at grine højt? Den, der var så spændende, at du læste videre under dynen? Eller den, du har læst tre gange? Nu er der mulighed for at give den en stemme.
Sådan gør du:
- Se de nominerede bøger på orlaafstemning.dk
- Vælg dine favoritter
- Afgiv din stemme senest 1. november
Lån bøgerne på biblioteket
Mangler du at læse nogle af de nominerede bøger, inden du stemmer? Mange af dem kan lånes på her på biblioteket. Spørg os gerne, så hjælper vi dig med at finde dem.
God læselyst, og godt valg!