
Tags
efterårsferie- Date
- Tid
- 14:00 - 15:15
- Pris
-
Billet inkl. gebyr: Gratis
- Bibliotek
- Ikast Bibliotek
- I samarbejde med
- Styrk Familierne, Ikast-Brande Kommune
- Adresse
-
Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark
Styrk Familierne inviterer hele familien til ’Tegn din familie’ – en hyggelig og farverig eftermiddag på biblioteket, hvor børn får mulighed for at sætte streg på oplevelser og følelser fra hverdagen.
Her handler det ikke om at tegne flot, men om at se på familien i børnehøjde. Børnene trækker selv temaer for tegningerne i form af sjove papfigurer. Bagefter kan de aflevere en af deres kreationer og deltage i en konkurrence om fire biografbilletter. De børn, der har lyst, kan få deres tegninger med i en digital udgivelse om familielivet set i børnehøjde.
Mens børnene tegner, sørger vi for børnemusik, hyggelig stemning og lidt kaffe, saft og kage. Arrangementet varer cirka en time og er en perfekt familieaktivitet til efterårsferien.
Eventet er en del af Styrk Familiernes landsdækkende kampagne, der sætter fokus på, hvordan børn oplever både kærlighed og konflikter i familien – og der vil være mulighed for at hente viden og inspiration med hjem.
Med ’Tegn din familie’ skaber Styrk Familierne et rum for nærvær og leg – og sender en kærlig reminder til forældrepar om, at børns trivsel vokser, når hele familien styrkes. En tryg familie starter i parforholdet.