Nyhed

Det´ for børn: Børneavisen på Brande og Ikast Bibliotek

På Ikast og Brande Bibliotek har vi tegnet abonnement på "Børneavisen". Avisen er placeret i børneafdelingen, så de rette får øje på den.

Af Kim

Hvad er Børneavisen? Børneavisen er børnenes egen avis skrevet til de 9-12 årige, men børn ned til 7 år kan også læse med.

Børneavisen prøver at dække nyhedsstrømmen, så den giver mening for børn og hjælper dem med at forstå den verden vi lever i. Samtidig søger avisen at hjælpe børnene i denne tid, hvor samfundsoplysning i stigene grad foregår via de sociale medier. Medier hvor “Fake” news florerer.

Børneavisen giver børn adgang til et troværdigt nyhedsmedie, der fortæller historier i børnehøjde. Forbereder børnene på samfundsdebatten ved at skrive både sjove og underholdende, men også de seriøse og alvorlige emner, der kan være svære at tale om. Børneavisen finder du på børnebiblioteket i Ikast og Brande