Jobopslag: Bogopsætter på Artium skole- og folkebibliotek
Hvad indeholder jobbet?
Jobbet som bogopsætter består i at sætte bøger på plads og holde orden på biblioteket.
Af Sylvester
Vi forventer at du:
- er god til både tal og alfabetet
- kan arbejde koncentreret og selvstændigt
- er ansvarsbevidst og fleksibel
- er god til at holde orden
- er hurtig og samtidig grundig
- er venlig og hjælpsom
- er elev på 7. eller 8. årgang og fyldt 13 år
Vi tilbyder et arbejde:
- der kræver selvstændighed
- hvor det er rart at komme
- der er lønnet efter overenskomst
Hvor meget skal jeg kunne arbejde?
Arbejdstiden vil i gennemsnit ligge på 2-3 timer om ugen, fordelt på 2 faste hverdage.
Arbejdstiden ligger efter skoletid. Du skal primært sætte bøger på plads og lave andre biblioteksopgaver i minimum en time hver gang.
Vi holder en ansættelsessamtale i uge 47, hvor vi bl.a. aftaler, hvilke ugedage du skal arbejde, samt hvornår du skal læres op.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 12/11 2026
Sådan søger du
Du skal gå ind på bibliotekets hjemmeside og udfylde ansøgningsskemaet og aflevere det personligt ved skranken på Brande Bibliotek i deres betjente åbningstid.
Har du ikke mulighed for print, så kan du også hente ansøgningsskemaet ved henvendelse på biblioteket.
Spørgsmål til stillingerne rettes til:
Assistent Anny Fromm Eriksen, enten ved personlig henvendelse eller på aneri@ikast-brande.dk