Nyhed

Jobopslag: Bogopsætter på Artium skole- og folkebibliotek

Hvad indeholder jobbet?
Jobbet som bogopsætter består i at sætte bøger på plads og holde orden på biblioteket.

Af Sylvester

Vi forventer at du:

  • er god til både tal og alfabetet
  • kan arbejde koncentreret og selvstændigt
  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • er god til at holde orden
  • er hurtig og samtidig grundig
  • er venlig og hjælpsom
  • er elev på 7. eller 8. årgang og fyldt 13 år

 

Vi tilbyder et arbejde:

  • der kræver selvstændighed
  • hvor det er rart at komme
  • der er lønnet efter overenskomst

 

Hvor meget skal jeg kunne arbejde?

Arbejdstiden vil i gennemsnit ligge på 2-3 timer om ugen, fordelt på 2 faste hverdage.

Arbejdstiden ligger efter skoletid. Du skal primært sætte bøger på plads og lave andre biblioteksopgaver i minimum en time hver gang.

Vi holder en ansættelsessamtale i uge 47, hvor vi bl.a. aftaler, hvilke ugedage du skal arbejde, samt hvornår du skal læres op. 

 

Ansøgningsfristen er torsdag d. 12/11 2026

 

Sådan søger du

Du skal gå ind på bibliotekets hjemmeside og udfylde ansøgningsskemaet og aflevere det personligt ved skranken på Brande Bibliotek i deres betjente åbningstid.

Har du ikke mulighed for print, så kan du også hente ansøgningsskemaet ved henvendelse på biblioteket.

 

Spørgsmål til stillingerne rettes til:

Assistent Anny Fromm Eriksen, enten ved personlig henvendelse eller på aneri@ikast-brande.dk