billede_af_plakat_for_nordisk_litteraturuge

Om dette arrangement

Tid
18:45 - 20:30
Pris
00 Kr
Litteratur

Skumringstime

14.11.22
Nu samles Norden igen om den gode fortælling, når Nørre Snede Kultur og biblioteksforening inviterer til højtlæsning og skumringsaften.

I årets skumringstime er der højtlæsning af 'Åleevangeliet - historien om verdens mest gådefulde fisk', skrevet af Patrik Svensson (*). Herefter er der fællessang og kaffe med forfriskninger. Husk at hente billet

"Elven repræsenterede hans oprindelse, hvad der var velkendt, og hvad han altid vendte tilbage til. Men ålen, der bevægede sig derned i hemmelighed og af og til viste sig for os, den repræsenterede noget andet. Det var snarere en påmindelse om, hvor lidt man trods alt kan vide, om en ål eller et menneske, om hvor man kommer fra, og hvor man skal hen."

Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske? Årets højtlæsningsbog handler om den gådefulde ål, men også om forfatterens forhold til sin far, og hvordan ålen bragte dem sammen. Hvor ålen fødes, formerer sig og dør, har længe været et videnskabeligt mysterium. Den europæiske ål fødes i Saragassohavet, driver med Golfstrømmen mod Europa og lever derefter i vores nordiske farvande indtil den dag, de svømmer tilbage til deres oprindelse for at formere sig og derefter dø. Patrik Svensson fortæller historien om den i øjeblikket truede ål ved at søge efter sin egen oprindelse og blande fiktion med populærvidenskab. Vi får del i forfatterens barndomsminder ved et vildt piletræ langs en stille strømmende å. Der, i den skånske natur, forenes far og søn i et stille fællesskab.

Skumringstimen er en del af et stort fællesnordisk arrangement, hvor den samme tekst læses op på biblioteker i hele Norden og Baltikum.- Skumringstimen er arrangeret i samarbejde med Foreningen NORDEN