Kultur

Kultur i Ikast-Brande Kommune

Kunst og kultur er en del af vores identitet. Kulturen er, hvor du er. Det er også overskriften for kommunens Kultur- og Bibliotekspolitik.
Hos os er kunsten en naturlig del af hverdagen. Den er synlig med spændende skulpturer og farverige gavlmalerier i byerne og i landskabet. Kunsten overrasker og er med til at skabe debat, give dannelse og meningsfulde samtaler.

Kulturinstitutionerne går dagligt i dialog med borgerne om kunsten og kulturen. Det beriger mennesker. Litteraturen, musikken, kunsten mv.
Vi har musikskole, biblioteker, museer, biografer, udstillingssted, private gallerier og lokale spillesteder. Der er også livlig aktivitet i landsbyernes forsamlings- eller kulturhuse og på skolerne.

Kultur og Bibliotek
Kultur og Bibliotek er den enhed, der varetager koordinering og administration af kulturområdet i Ikast-Brande Kommune.
Du er velkommen til at kontakte kulturkonsulent Carsten Jensen på kultur@ikast-brande.dk eller telefon 4023 6223.