Tilgængelighed på biblioteket

Herunder kan du se tilgængeligheden på de enkelte afdelinger.

Herunder kan du se om de enkelte afdelinger af biblioteket er tilgængelige for dig, der er fysisk handicappet.

Ikast Bibliotek

Der findes et handicaptoilet på 1. sal.
Tag elevatoren lige efter indgangen til glasgangen. Følg "broen" og gå til venstre ved førstkommende dør - til bibliotekssalen. Toilettet findes her på højre hånd.
For at komme til bibliotekets nærmagasin i kørestol, skal man henvende sig til personalet i den betjente åbningstid. Vi guider så den omvej det er, at komme til bibliotekets nærmagasin i kørestol.
Der findes handicapparkering på parkeringspladsen på Grønnegade - tættest ved indgangen til biblioteket.
Handicappede kan deltage i alle bibliotekets aktiviteter. For arrangementer i møderum, foyer og samlingssal på 1. sal er der adgang som til handicaptoilettet.

Brande Bibliotek

Der findes et handicaptoilet i Biblioteket.
Der er adgang til hele biblioteket for kørestole.

Bording Bibliotek

Bording Bibliotek er et såkaldt Åbent Bibliotek.
Der er adgang for kørestole; men ikke noget handicaptoilet.
Der er parkeringspladser lige udenfor indgangen.

Ejstrupholm Bibliotek

Ejstrupholm Bibliotek er et såkaldt Åbent Bibliotek.
Der findes handicaptoilet i stueplan, via forhallen og til højre.
Der er adgang til biblioteket, via skolegården. Der er en rampeopkørsel, for kørestole til forhallen.
Kun ungdomsbøgerne kan ikke nås med kørestol, da de befinder sig på en repos hvortil kun en trappe fører op.

Engesvang Bibliotek

Engesvang Bibliotek er et såkaldt Åbent Bibliotek.
Der er adgang for kørestole; men ikke noget handicaptoilet.
Der er parkeringspladser lige udenfor indgangen.

Nørre Snede Bibliotek

Der er adgang for kørestole via skolens hovedindgang. Der er handicaptoilet i indgangen. Der er elevator op til biblioteket.
Der er mulighed for at deltage i bibliotekets arrangementer.

Læsehandicappede

Vi har en lille samling af let læste bøger. Det er bøger til voksne, der er ordblinde eller voksne, der ikke er vant til at læse.
Voksne, som er ved at lære dansk kan også have nytte af lette bøger for voksne.

Andre muligheder

Nota
Bliv bruger af Nota
Nota er noget for dig, hvis du gerne vil læse, men har svært ved at læse almindelig trykt tekst; eller hvis du har svært ved at komme på dit lokale bibliotek.
Det kan der være flere grunde til: F.eks. dårligt syn, ordblindhed, døvhed eller nedsat motorisk eller kognitiv evne.

Se også
Biblioteket kommer til dig
DR Ligetil er en hjemmeside med nyheder og temaer, der er skrevet for dig, der har svært ved at læse.

Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside om dine muligheder som ordblind
Find også tips på den private hjemmeside : Et liv som ordblind

Ledsagerordningen ved arrangementer

Få din ledsager gratis med til arrangementer for voksne.
Er du med i Ledsageordningen, kan din hjælper komme gratis med til Ikast-Brande Biblioteks arrangementer for voksne.
Der kræves ikke billet for ledsageren, men henvend dig til biblioteket for at reservere en gratis plads til din ledsager. Husk Ledsagerkortet, som skal vises på forlangende.

Læs mere om ledsagerordningen her (åbner i et nyt vindue)