Filmstriben

Ikast-Brande Bibliotek tilbyder onlinedatabasen Filmstriben

Se film på Filmstriben kvit og frit og hele døgnet.
Hent Filmstribens app i App Store eller google play, hvor den hedder Filmstriben.

Sådan fungerer det:
Filmene streames fra Filmstribens hjemmeside til dig, når du logger ind med dit lånernummer og pinkode til biblioteket.  Du skal være låner på Ikast-Brande Bibliotek og bo i kommunen for at kunne se filmene.
Du havde tidligere mulighed for at se 5 film om måneden, nu har hver enkelt  20 point om måneden, som kan benyttes til at se film både spillefilm, dokumentarfilm og børnefilm af forskellige længde. 

Filmene er som udgangspunkt inddelt i 4 pointkategorier:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point


Når du har hentet filmen fra hjemmesiden, kan du se den på computeren i 24 timer - hvorefter den automatisk bliver slettet.

Kom igang - guide med de tekniske krav, som skal opfyldes

Biblioteket betaler mellem 9 og 30 kroner per lån. Til sammenligningen koster det op mod 900 kroner for biblioteket at indkøbe en dvd-spillefilm til udlån.
Det kan forekomme, at adgang til Filmstriben i slutningen af måneden kan være lukket, hvis det beløb biblioteket har betalt pr. måned er opbrugt.

Filmcentralen 
Det Danske Filminstitut vil fremadrettet frikøbe rettigheder til visning af nyproducerede kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen / For alle (http://filmcentralen.dk/alle).
Disse film vil ikke lægges op på Filmstriben, men skal netop findes på Filmcentralen / For alle, hvis man ønsker at se dem hjemme.

Se nærmere detaljer om de tekniske krav der stilles for at kunne benytte filmstriben