Kampagne for eReolen

Personalet anbefaler // 3 (børnebøger)

Lisbeth og Line anbefaler lydbøger og ebøger for små og store børn.

Lydbøger til de små:

Alder: 4  – 7 år
Frost: Olafs sommerdag
Det er årets varmeste dag og Olaf glæder sig til at lege i varmen. Elsa og Anna gør alt, hvad de kan for at give Olaf den bedste oplevelse

Alder: 4 - 7 år
Dumbo
Elefantungen Dumbo bliver drillet med sine store ører. En dag møder han cirkusmusen Tim, og sammen opdager de Dumbos skjulte talent, som vil gøre ham til en stjerne.

Historier til selvlæsning:

Alder: 8 – 11 år.
Kasper Hoff: Drengen der fik ting i hovedet - "de mystiske øjne"
Karl er en uheldig dreng. Han får konstant ting i hovedet, så derfor går han altid med sin ishockeyhjelm på. Men en dag får han nok af det, tager den af, og bliver ramt af en tungonit. Og så dukker de mystiske øjne op…..
Glæd dig, der en bog mere i serien: Drengen der fik ting i hovedet – Guld på hjernen

Alder: 9-13 år
Youtube-stjernen:
Morten Münster: Bubbi – den talende hund.
Drengen Morten vil egentlig helst bare leve et helt normalt liv. Men det er ikke nemt, for han har fået en talende hund efter, at en gal videnskabskvinde har eksperimenteret med den stakkels Bubbi
Morten Münster og Merlin P. Manns har skrevet i alt 3 bind i den gakkede og sjove serie om Morten og Bubbis eventyr.

Alder: 8 – 12 år
Bo Skjoldborg: Doktor kolds testamente
Doktor Karl Kold blev for 40 år siden puffet ned i en fryser. Han vender tilbage, men har kun 24 timer til at finde en modgift.
Vennerne: Milo, Tråd og June hjælper ham. Men det er en kamp mod tiden. Og snart går den vilde jagt efter guldscepteret med de funklende diamanter … og den eneste modgift, der kan redde Karls liv.
Der er i alt skrevet 3 bøger i denne serie om Milo og Tråd.

Alder: 9-10 år
Peter Gotthardt: Prinsesse enhjørning – Storskovens vogter
En giftig plet er dukket op i Storskoven. Enhjørningen Ena må vogte skovens dyr, alfer, elvere og trolde og forhindre ondskaben i at brede sig, mens hendes far, kong Drot er rejst væk for at finde et middel mod det onde.
Første del i serien.
Findes både som ebog og som lydbog

Alder: 9-12 år
Lars Bøgeholt Pedersen: ”På holdet”
Victor drømmer om at blive professionel fodboldspiller, og DU skal hjælpe ham med at træffe valg! På sin nye skole skal Victor forsøge at danne nye venskaber og desuden finde en ny fodboldklub at spille for
Første del i serien ”Victor”

 

 

Materialer