Billedet er sort-hvidt og viser to hænder, hvis pegefinger mødes i midten. Den venstre hånd er en voksens og den højre et barns.

Vi anbefaler // Romaner om familie

Børn og forældre, kærlighed, dødsfald, glæde og bitterhed: en familie kan rumme mange følelser.

Mange nye romaner kaster lys på mange emner omkring, hvad familien kan betyde. Mor-datter relationen, arv, misforståelse, hemmeligheder, fødsler, fester: her anbefales romaner, der netop iscenesætter familierelationer, på godt og ondt.

Skjulte minder af Maggie O’Farrell

Lexie lever som frigjort kunstner i 1950'ernes London. En menneskealder senere får Elina og Ted deres første barn, men Ted plages af sin hukommelse, som spiller ham flere og flere puds. Er der hemmeligheder i hans familie, som nu vil frem?
Identitet, moderskab, hemmeligheder en nogle af de emner, der findes i denne roman.

Refugium af Anita Albers

Juliane har to voksne døtre og har netop ladet sig separere fra deres far, Max, da hun arver sin mosters gård, som hun besøgte om sommeren som barn. Hun griber chancen og flytter derud; i første omgang bare for at gøre gården klar til at blive sat til salg. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigt på barndomsvennen Janus og minder fra barndommen gør pludselig noget ved Julianes opfattelse af dét at være kvinde, hustru og nogens mor.
En bog om det, at tage store beslutninger, der vil forandre éns liv.

Voksen mennesker af Marie Aubert

Ida skal op i familiens hytte for at fejre sin mors 65-års fødselsdag sammen med sin lillesøster Marthe, hendes kæreste og bonusdatter og morens nye mand. Der er lagt i ovnen til nogle hyggelige feriedage, men søskendejalousi, svære familierelationer og knuste drømme om kernefamilien gør det svært. Ida er nemlig barnløs, single og over 40 - og måske er det for sent for hende at få en familie?
Norske Marie Aubert fik også gode anmeldelser i år med novellesamlingen ”Må jeg komme med dig hjem”.

På visse betingelser af Pernille Høegh

Elins datter har udgivet en roman, hvori hun beskriver en svær barndom med en mor, som ikke elskede hende. Elin overvejer at skrive sin version af historien om en datter, som det var svært at elske.
Bogen stille spørgsmål om en stor genre i skønlitteratur, netop autofiktion: hvor går grænsen til det, man kan tillade sig at fortælle?

I Guds rige af Anne-Grethe Bjarup Riis

Da Anne-Grethes søn Gilbert som 8-årig får leukæmi starter et frygteligt forløb på Rigshospitalet med kemobehandling, bivirkninger, angst og ikke mindst en tordnende ensomhed og skuffelse over en familie, der ikke træder til.
Bogen er en af efterårets store succes herhjemme.

Min far & Kvinden af Annie Ernaux

To små romaner, der hver beskriver en af forfatterens forældre, faderen og moderen, to almindelige mennesker, der levede i Normandiet. Ærlige fortællinger, der bliver her for første gang oversat på dansk.
Annie Ernaux er en af vigtigste kvindelige stemmer i franske moderne litteratur. Selvbiografien ”Pigen fra ’58” kan også varmt anbefales.

Og midt i alt dette går frontlinjen af Sergij Zjadan

Hvad kan man gøre for at redde sin familie, når krigen raser i sit land? Pasjas nevø er fanget på et skolehjem adskilt fra resten af familien af en borgerkrig. Pasjas søster kan ikke hente ham, så Pasja - en statsansat, værdiløs lærer med tyndt hår og briller drager afsted for at bringe ham hjem.
Hvordan finder man sig selv i hårde omgivelser.

Et andet billede af sig selv af Nanna Wendt Sølvsteen

Seks meget forskellige søskende er, med deres familier, på vej til deres gamle barndomshjem for at fejre jul sammen, på Fridas initiativ. Forældrene er døde og vi følger de seks søskende. Flere hemmelige ting dukker pludselig op til overfladen. Bogens kapitler er set fra alle de seks søskendes forskellige perspektiver.

Materialer