Hvem læser flest sider? F.N.s internationale læsedag 8. september

Ikast-Brande Bibliotek opfordrer børn fra 8-12 år til at drage ind i bøgernes forunderlige verden og være med i konkurrencen om at læse flest sider på 5 dage.

I dagens anledning står en af de lokale bogpushere klar på Ikast Bibliotek søndag d. 8. sept. fra kl. 10.00-12.00 på Ikast Bibliotek.

For at deltage i konkurrencen skal nedenstående skema bruges.
Det skal udfyldes med forfatter og titel samt deltagerens navn og mail.  
Skemaet skal afleveres senest fredag d. 13 kl. 13.00 på Dalgasskolens Bibliotek i Brande eller Ikast Bibliotek
Konkurrencen slutter fredag d. 13. sept. i ”Vild med ord” ugen med præmieuddeling på Dalgasskolens bibliotek kl. 14.00 og på Ikast Bibliotek kl. 15.30.

Til afslutningen har Ikast Bibliotek inviteret forfatter Charlotte Berwald, som står bag serien ”Ponyakademiet” og flere bøger for voksne.
Charlotte vil fortælle om, hvor godt det er at være ”i bøgernes vold”:  At opleve bøgerne som serverer drømme, inviterer til nye eventyr og rejser i fantasien, giver mulighed for at se på verden med andre øjne, plads til ro og fordybelse og meget andet
Hun vil kort komme omkring sit skrivearbejde med ”Ponyakademiet”, sine bøger og måske hente et par gode ideer til nye bøger.
Arrangementet afsluttes med at Charlotte uddeler præmier til vinderne; det er muligt at vinde enten Charlottes ”Ponyakademiet” eller Anders Matthesens ”Ternet Ninja 2” for de to der har læst flest sider.

Der er også noget for de voksne i  anledning af Bibliotekernes uge er alle i Danmark inviteret til at stemme for deres yndlings litterære citat på www.yndlingscitat.dk. Man kan vælge blandt flere citater fra d.4 september til og med d.11 september. Vindercitatet afsløres den 13. september i samarbejde med DR.

Se mere her under begivenheder